Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Fodboldfans skal passe på mobilregningen / Region Syddanmark opgraderer it-sikkerheden / Nordea køber sig ind i nordjysk overvågningstjeneste

Fodboldfans skal passe på mobilregningen. Region Syddanmark opgraderer it-sikkerheden. Nordea køber sig ind i nordjysk overvågningstjeneste. Danske Banks June tæt på en halv milliard kroner. Netbutikker skælder ud på it-firmaet Ominto. Grønt lys til kæmpefusion i amerikansk telebranche. Ottende Hitman på vej.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Fodboldfans skal passe på mobilregningen

Der er meget stor prisforskel på roaming i Rusland, og derfor skal man passe på, hvis man som fodboldfan tager til Rusland for at se bold, lyder det fra sammenligningstjenesten Samlino, der har kigget nærmere på forholdene.

Ifølge Samlino varierer priserne i Rusland fra 0 kroner til 115 kroner per megabyte data. Det betyder, at man risikerer at komme til at betale 8.000 kroner for at høre Spotify i en time.

“Det eneste selskab, der giver dig gratis roaming i Rusland, er 3's abonnement 3LikeHome. Alle andre udbydere tager forholdsvis høje priser per megabyte, og derfor bør man tænke sig godt om, inden man tager sin telefon med til VM,” meddeler selskabet.

“Sørg for at slå automatisk roaming fra, inden du lander i Rusland,” lyder rådet fra Samlino.

Region Syddanmark opgraderer it-sikkerheden

Det såkaldte digitaliseringsudvalg i Region Syddanmark har besluttet at ‘fremrykke’ en række it-sikkerhedsinitiativer, meddeler regionen i en udsendt meddelelse.

Regionen vil ikke fortælle nøjagtigt, hvad det betyder, men arbejdet inkluderer i hvert fald opgradering af antivirus-programmer og firewalls, bedre mulighed for scanning efter vira og lignende samt ‘øget mulighed for at opdeling af regionens netværk i mindre bidder,’ hedder det.

“Det er af gode grunde begrænset, hvor meget vi kan fortælle om, hvad det præcist er, vi sætter i værk nu. Men jeg kan fortælle, at der sidder et team af specialister i regionen og holder øje med truslerne udefra – det team styrker vi nu. De har ansvaret for døgnovervågning af systemerne, og det er med til at skabe tryghed for vores borgere,” lyder det fra Mette Bossen Linnet (V), der er formand for udvalget.

Hun meddeler endvidere, at regionen ‘fremskynder en række initiativer, som gør, at vi fortsat er et skridt foran dem, der har ondsindede hensigter. Det er et evigt kapløb, hvor vi ikke må sakke bagud, for vi har et helt særligt ansvar over for vores borgere og patienter. Derfor snører vi nu skoene til det kapløb.’

Nordea køber sig ind i nordjysk overvågningstjeneste

Nordea køber sig ind i nordjyske Subaio, der står bag en overvågningsløsning, som giver overblik over de online-abonnementer, som mange forbrugere i dag tilmelder sig, lyder det i denne meddelelse.

“Forventeligt fra september 2018 vil alle Nordeas kunder i Danmark frit kunne benytte tjenesten, hvilket betyder, at de får klarhed over de mange abonnementer, som mange forbrugere i dag løbende tilmelder sig hos eksempelvis leverandører af musik-, film-, og tv-streaming, software og computerprogrammer samt blade og magasiner,” lyder det fra Nordea.

Samtidig meddeler banken, at dens kunder med ‘den nye tjeneste samtidig får et godt redskab mod de uønskede abonnementsfælder, som flere og flere danskere har stort besvær med.’

Danske Banks June tæt på en halv milliard kroner

Danske Banks investerings-app, June, har fået mere end 440 millioner kroner under forvaltning siden lanceringen i maj i fjor, skriver Børsen.

Minimums-beløbet for investerer er 100 kroner, mens der ikke er noget maksimum-beløb. I alt har 17.000 danskere investeret gennem June, skriver avisen.

“Når vi får endnu flere kunde-indsigter, så overvejer vi at knytte June endnu tættere til banken,” siger June-chef Jakob Beck Thomsen til avisen.

Netbutikker skælder ud på it-firmaet Ominto

En stribe danske netbutikker tager afstand fra it-selskabet Ominto, der har lanceret en handelsplatform ved navn Dubli.com, hvor de har figureret, uden at de har været klar over det, skriver Børsen.

Avisen har i et stykke tid skrevet mange artikler om Omintos store nedtur, der har involveret regnskabsrod, afnotering fra Nasdaq og andre ting.

Blandt netbutikkerne er danske Coolshop.

“Vi har brugt mange år på at få glade kunder og gode ratings, og så misbruger Dubli vores gode navn. Det er dybt forkasteligt,” siger stifter Jacob Risgaard til avisen.

Grønt lys til kæmpefusion i amerikansk telebranche

En amerikansk domstol giver grønt lys til kæmpefusionen mellem telefirmaet AT&T og underholdningsgiganten Time Warner, som reelt bliver opkøbt af AT&T for 85 milliarder dollar.

Handlen, der blev aftalt mellem de to selskaber i oktober 2016, har mødt modstand fra USA’s præsident Donald Trump.

Ifølge Reuters kan opkøbet og den efterfølgende fusion blive et vendepunkt for den amerikanske medieindustri, der trues af Netflix og andre, der producerer indhold, som leveres direkte til forbrugerne.

Nu får AT&T nemlig mulighed for at gøre det samme.

Med en pris på 85 milliarder dollar - små 538 milliarder kroner - er opkøbet det 12. største nogensinde, skriver Reuters.

Du kan læse mere om planerne bag opkøbet her.

Ottende Hitman på vej

Den danske spiludvikler IO Interactive er på vej med ottende udgave af spillet om den skaldede lejemorder, Agent 47.

IO Interactive meddeler, at man i spillet vil få mulighed for at planlægge det ‘ultimative snigmord ved hjælp af et utal af værktøjer, våben, forklædninger og stealth-teknikker til at skabe sit eget handlingsforløb.’

I kølvandet på lanceringen følger en række accessories og lignende.

IO Interactive har hovedkvarter i det centrale København




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere