Artikel top billede

Intels topchef færdig: Brian Krzanich fratræder omgående efter afsløring

Intels topchef, Brian Krzanich, fratræder med omgående virkning, efter det er blevet afsløret, at han har haft et ulovligt forhold til en Intel-medarbejder.

Topchefen for et af verdens mægtigste it-firmaer, Intel, er færdig.

Intel meddeler, at CEO Brian Krzanich fratræder sin stilling med omgående virkning, ligesom han udtræder af selskabets bestyrelse.

I hans sted indsætter Intels bestyrelse nu finansdirektør Robert Swan som konstitueret topchef.

Intel meddeler, at selskabets bestyrelse ‘fornylig’ blev informeret om, at Brian Krzanich har haft et intimt forhold til en Intel-medarbejdere.

Intel anvender formuleringen 'consensual relationship' om forholdet, hvilket betyder, at der ikke har været tale om tvang eller pres fra nogen side.

“Efterforskning foretaget af både interne og eksterne konsulenter har bekræftet, at der har fundet en overtrædelse af Intels fraternisering-politikker sted,” meddeler selskabet.

Denne politik gælder alle chefer i det store selskab - herunder topchefen - og fastslår altså, at chefer i selskabet ikke må ‘fraternisere’ med medarbejderne.

Intels bestyrelse meddeler, at der er en klar forventning om, at alle selskabets medarbejdere ‘respekterer Intels værdier og overholder selskabets adfærdskodeks.’

“Bestyrelsen har derfor accepteret Brian Krzanich opsigelse,’ hedder det.

Brian Krzanich blev udnævnt til koncernchef i Intel i foråret 2013 efter en lang karriere i Intel, hvor han blev ansat helt tilbage i 1982.

Han har fokuseret på at ændre kurs for det store selskab fra at have haft hovedfokus på pc'erne til at have fokus på data og services.

Det kan du læse mere om her: Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Med hans pludselige exit vinker han farvel til en årsløn på omkring 135 millioner kroner.

Det er ikke første gang, at en topchef for en it-gigant må fratræde på grund af amourøse forbindelser.

Det skete også for HP's daværende topchef, Mark Hurd, der i 2010 forlod selskabet efter tv-starletten Jodie Fischer havde krævet erstatning af HP's bestyrelse for sex-chikane og seksuel forulempelse.

Mark Hurd blev siden ansat som topchef i Oracle.

Det kan du læse mere om her: HP-topchef Mark Hurd træder tilbage efter sex-sag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere