Artikel top billede

Banerne og de figurer der ofte råder over dem, er altid lidt af en oplevelse i sig selv, da de ofte råder over særlige spilleregler og udfordringer.
Foto: Nintendo.

Spiltest: Mario Tennis Aces

Med skruebolde, topspin og slices er Mario og resten af banden klar til at indtage tennis-banen, men ikke alle vil kunne være med...

Det er efterhånden lang tid siden Nintendos verdenskendte blikkenslager, har kunnet nøjes med rollen som prinsesse-redder og mønte-samler. I mellemtiden har han nemlig også tager sidejobs som racerkører, baseballspiller, taktisk kommandant, golf-mester, olympisk atlet, fodboldstjerne og meget andet.

I det seneste eventyr er det dog Federer, Nadal og Zverev der bør kigge sig over skuldrende, for Mario og kumpanerne har igen fundet tennis-ketsjerne frem og er klar til at spille sig igennem hele svampe-kongedømmet for igen at redde trådene ud.

Det hele er samlet i en pakke, der kombinerer lige dele historiefortælling og finurlige, tennis-relaterede opgaver med reelle kampe mod et stort parti af Mario-universets mest kendte personligheder.

Her skal indsamles erfaringspoint så man kan stige i evneniveau, og tennis-udstyr så man kan få mere skru på returneringerne og mere kraft i smashene. Det hele holder en nogenlunde balance ved at man også indtjener erfaringspoints selvom man skulle tabe en kamp, og det betyder at man stadig stiger i niveau og kapacitet hele tiden, og på den måde kontinuerligt gør sin egen chance for at vinde større.

Ingen mængder af udstyr eller erfarings-forbedringer kan du redde nogen, hvis ikke også tennis-evnerne er på plads, og her gælder det for alvor om at spidse ører, for Mario Tennis Aces er overraskende hæmningsløst når først bolden har rørt underlaget.

Foruden de hele basale tennis-regler, har Nintendo fyldt på med tricks og muligheder i en sådan grad at kompleksiteten på alt andet end det laveste niveua, er langt højere end man normalt kender det fra både tennis-genren og Marios egne eventyr.

Læs også: Anmeldelse: Nintendo Labo

Det starter alt sammen med en lille energibar der lades op for hver returnering man sender over nettet. Denne bonusenergi kan blandt andet bruges til enten at sløve tiden ned for at kunne nå ellers umulige bolde, samt at tage sig et par sekunder til at sigte og placere helt perfekte smashes.

Ønsker man i stedet at bruge hele energibeholdningen på samme gang, kan man aktivere et figur-specifikt specialskud, der kun efterlader modstanderen med et splitsekund til at blokere. Hvis blokeringen ikke times helt perfekt, kan det konste modstanderen ketsjeren og dermed også kampen.

At vinde kampe i Mario Tennis Aces bliver dermed hurtigt en balancegang mellem at blande de normale tennis-evner med de mange specialtricks, og det betyder at man hurtigt får meget at holde øje med.

Yderligere kompleksitet tilføjes det hele ved tilføjelsen af splitsekunds-redninger der med den rigtige timing vil fylde energibaren mere op end normale skud, men som med fodfejl vil koste det ene point efter det andet.

Samtidigt byder de tematiserede baner også alle på deres egne unikke udfordringer, som eksempelvis banen ombord på et skib, hvor masten kan bruges til at deflektere bolden på.

Læs også: Anmeldelse: Nintendo og Mario gør Switch til et sikkert julegave-hit i år

Det fungerer alt sammen fint og i hænderne på virkeligt dygtige spilere der kan udnytte alle muligehederne, er det næsten som om at det hele transformeres til noget mere end tennis. Desværre betyder det dog ikke at Mario Tennis Aces ikke også har nogle iøjefaldende mangler.

Erfaringssystemet virker således næsten ligegyldigt, da man aldrig rigtig fornemmer på Mario at han er blevet stærkere, hurtigere eller mere udholden uanset hvad de forskellige menuer siger.

Andetsteds kan man spørge sig selv hvor meget der er at komme tilbage efter når spillets historie-mulighed er gennemført, for mulighederne for at spille flere sammen er endnu for primitive, og råder ikke over mere avancerede turnerings-muligheder eller lignende.

Og så er der de små forseelser der bliver irriterende i længden, den mest tydelige værende er at man efter hver kamp tvinges tilbage i menuerne og igennem de samme samtaler, før man igen får lov til at give en udfordring eller kamp et forsøg. Det kunne så nemt være fikset med en ”Prøv igen” mulighed, men i stedet skal man hver gang sidde gennem et minut eller to af ventetid og dialog man allerede har læst.

Selv med et par skavanker, er Mario Tennis Aces dog et fornøjeligt og overraskende komplekst bekendtskab, som Nintendo forhåbentligt med tiden vil gøre endnu mere lokkende med flere muligheder for at spille mod vennerne. Det basale tennis-spil og de ekstra muligheder der er fyldt på det, fejler ingenting og er stadig lige så fængende som man kunne forvente.

Se også:
Tre mænd skal lede Nintendo efter legendes død - mød dem her
Anmeldelse: Vi har kigget på tre af de bedste spil til Switch i 2017
I skyggen af kæmpe-succes med Pokemon Go: Nintendo kæmper med økonomien


Loading ikon