Artikel top billede

Hvad gør Intel nu? Topchefens pludselige skandale-exit kommer på et kritisk tidspunkt

ComputerViews: Intel-topchef Brian Krzanichs pludselige exit torsdag kom bag på de fleste. Den kommer på et kritisk tidspunkt for Intel, som nu står overfor svære valg.

ComputerViews: Det kom bag på de fleste, da Intel torsdag pludselig meddelte, at selskabets ellers anerkendte topchef, Brian Krzanich, med omgående virkning fratræder sin stilling.

Årsagen er ikke forretningsmæssig, men derimod amourøs, idet Intels bestyrelse havde fundet ud af, at topchefen har haft et forhold til en Intel-medarbejdere.

Den slags må man ikke i henhold til Intels interne retningslinier, som alle - også topchefen - skal overholde.

Det kan du læse mere om her: Intels topchef færdig: Brian Krzanich fratræder omgående efter afsløring

Brian Krzanich exit kommer på et kritisk tidspunkt for det mægtige selskab.

Han overtog topposten fra Paul Otellini i 2012, efter han i en årrække havde været COO i selskabet.

Paul Otellini - der døde i fjor - blev i sin tid beskyldt for at have overset markedets bratte skift fra pc til mobil.

Dette skifte i brugervaner efterlod verdens største chip-producent på hælene med blot et lille antal leverandør-aftaler med enkelte smartphone-producenter, mens mobil-fokuserede konkurrenter - ikke mindst ARM - buldrede frem.

Brian Kzranich har siden kæmpet med næb og kløer for at få Intel ind på fremtidens vækstspor - ikke mindst mobilmarkedet, hvor Intel på mange måder fortsat ikke har opnået et egentligt gennembrud.

Det ændrer dog ikke på, at Brian Krzanich har været en ubetinget succes i løbet af sine fem år på topposten: Mest tydeligt bliver det udtryk med Intels omsætning, der er steget markant, siden han tiltrådte, ligesom Intels aktiekurs er næsten fordoblet.

Det skyldes ikke mindst Brian Krzanichs fokus på omkostninger samt hans nye kurs, som du kan læse mere om her: Intel dropper pc- og mobil-markedet som hovedmål: Fremtidens vækst skal komme fra disse nye områder

Med Brian Krzanichs kursændring slog virksomheden ind på en kurs med fokus på:

cloud'en (inklusive servere, datacentre og virtualisering), IoT (pc'er, sensorer, køretøjer og meget andet) ny hukommelses-teknologi (inklusive programmerbare løsninger til servere og datacentre) samt 'connectivity' (ikke mindst 5G).

Alt dette fremgik af Brian Krzanichs manifest fra 2016: Our strategy and the future of Intel.

Store udfordringer

I et udviklende marked står Intel samtidig overfor alvorlige udfordringer, som kalder på en indsat fra selskabet: Ikke mindst halter Intels produktionsteknologi bagefter konkurrenterne og det globale pc-salg fortsætter med at falde.

Desuden omsætter Intels nye store fokusområder - IoT, kunstig intelligens, sensorer - fortsat for under en milliard dollar hver i kvartalet.

Det er langt under det niveau, der er påkrævet og ønskeligt for et selskab af Intels størrelse, og at rette op på den sag er en opgave, der kræver langt lys, vedholdenhed og et klart fokus.

Og disse ting bliver udfordret med topchefens pludselige exit.

Mest tydeligt er det, at selskabets ny-udnævnte, konstituerede topchef, CFO Bob Swan, ikke betragtes som en permanent løsning.

Intel har det med at finde topcheferne fra egne rækker, og Bob Swan har kun været i selskabet siden 2016. Han har tidligere været CFO i eBay i ni år, men har kun været CEO for det meget mindre selskab Webvan i en periode.

Det åbne spørgsmål er, at om Intels bestyrelse fortsat vil have selskabet til at gå i den retning, som Brian Krzanich satte med fortsat fokus på at opretholde pc-forretning som grundstamme og sideløbende udvikle på andre forretningsområder.

Eller vil bestyrelsen sætte fuld fokus på microprocessor-forretningen? Eller føre det i en helt anden retning?

De senere kvartalers økonomiske resultater taler for, at Intel ikke skifter kurs. På den anden side er selskabet nødt til at være på forkant.

Tiden går. Og vi vil sagtens kunne nå frem til efterår og vinter, inden Intel har fundet og indsat en ny topchef.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere