Artikel top billede

Oppo Find X byder på et kæmpemæssigt 6,4 tommer display i en relativ kompakt smartphone

Ugen i tech: Den allerførste kantløse mobil er til salg, mens både Facebook, Google og Nvidia imponerer med vildt praktiske software-tricks

Mens Facebook, Nvidia og Google denne uge lancerer spændende softwaretricks til forbrugerne, går kinesiske Oppo ud og lancerer nyskabende hardware.

Oppo Find X

Den kinesiske mobilproducent Oppo er ikke synderlig kendt på vores breddegrader, men det skal selskabets nye topmobil helt sikkert ændre på.

Mobilproducenten – som er søsterselskab til OnePlus – kunne denne uge præsentere Oppo Find X. En mobil der markerer sig ved at blive klodens første smartphone, der kan købes i vores breddegrader, som er nærmest helt fri for kanter omkring skærmen.

Nu fylder det 6,4 tommer store display knap 94 procent af fronten.

Udfordringen med at placere det frontvendte kamera løses her på usædvanlig vis, i stedet for at skære et hak ned i displayet som i Apples iPhone X, gemmer sensorerne sig i stedet i mobilen og skydes op når behovet skulle opstå. Selve oplåsningen foregår igennem frontkameraet, og her er ingen fingeraftrykslæser.

Pop-up designet gemmer også på bagsidens dobbeltkamera på 16+20 MP, som kun springer ud af sit skjul, når kameraet aktiveres.

Som mobil byder Find X på tidsvarende topspecifikationer: en octa-core Snapdragon 845 processor, 8GB RAM og op til 256 GB intern lagerplads. Batteriet råder over sunde 3.730 mAh og oplades med en pendant til OnePlus’ lynhurtige Dash Charge – her døbt VOOC.

Softwaren er Google Android 8.1 som er belagt med Oppo’s egen Color OS som låner udtryk fra Apples iOS.

Oppo Find X får debut allerede fra den uge i hjemlandet Kina.

Modsat mange Oppo modeller tidligere sigter selskabet efter at give sin topmodel en bredere udbredelse og lanceringer i både Europa og USA er på vej.

Når den lander i den europæiske handel, på et endnu uoplyst tidspunkt, vil debutprisen lyde på 999 Euro, knap 7.500 kroner.

Næste udfordring bliver at hitte ud af, om og hvordan der kan puttes et cover på den dyre, særlige telefon.

Super slow-motion med Nvidia

Mens Oppo byder på interessant hardware, præsenterer grafikchip-producenten Nvidia en lovende teknologi, som skal give brugere flere muligheder for at lege med tid i deres videooptagelser.

Forskere fra selskabet kunne denne uge vise, hvordan deres kunstig intelligens kan skabe ultra-slowmotion effekter ud fra almindelige videooptagelser.

I et videoklip ses det, hvordan almindelige videoklip optaget med 30 billeder per sekund kan sløves op til otte gange slow-motion - vel at bemærke uden at filmsekvenserne ligner et slideshow.

Resultaterne er overbevisende, om end teknikken synes at gå lidt ud over skarpheden af optagelserne.

Du kan læse om forskningsresultaterne her og se AI-algoritmerne i aktion nedenunder:

Googles ’Augmented Reality’ målebånd

Selvom Google sidste år skrottede deres Augmented Reality projekt 'Tango', fortsætter selskabets udvikling indenfor området.

En af de mest overbevisende værktøjer fra Tango-projektet – det virtuelle målebånds app kaldet ’Measure’ , slippes nu løs til samtlige Android-telefoner som understøtter Googles ARCore.

Det gælder eksempelvis Googles egne Pixel-telefoner, samt Samsungs Galaxy S9-telefoner, OnePlus 6 og endda den billige Motorola Moto G6. Du kan se den fulde liste over understøttede Android-enheder her.

Det virtuelle målebånd fungerer ved at genkende overflader og giver op til en centimeters nøjagtighed i målingerne. App’en er gratis og kan hentes på Googles Play Store her.

Du kan se hvordan Measure fungerer i praksis herunder:

Simultan-tolkning med Facebook Messenger

Facebook åbner denne uge også op for en brugbar forbedring af deres app.

Her er det beskedtjenesten Messenger der får en overhaling, så den fremover kan live-oversætte beskeder mellem brugere, der skriver med hvert deres sprog.

I første omgang er det engelsk og spansk der understøttes, men Facebook lover at understøttelse af flere sprog vil snart følge efter.

Funktionen fungerer ved, at når Messenger genkender et andet sprog end det du har i indstillingerne, vil den foreslå at oversætte en enkel eller samtlige beskeder i en tråd.

Oversættelsesfunktion er tilgængelig fra denne uge af, men er indtil videre geografisk begrænset til USA og Mexico.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere