Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Apple vil reparere defekte MacBook-tastaturer gratis / Københavns Lufthavn bejler til Amazon / Uber-retssag begynder i dag i London

Apple vil reparere defekte tastaturer gratis. Københavns Lufthavn bejler til Amazon. Uber-retssag begynder i dag i London. Intel-topchefs forhold ligger år tilbage. Ny-noterede firmaer faldet i kurs

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Apple vil reparere defekte MacBook-tastaturer gratis

Har du problemer med tastaturet på din Apple MacBook-computer, kan du nu få repareret det kvit og frit hos Apple.

Det fremgår af denne meddelelse fra Apple, der siden et redesign af tastaturet i 2015 er blevet mødt med mange klager over dårligt fungerende tastaturer.

Ifølge sætter tasterne sig fast, bogstaver fremkommer ikke på skærmen trods tryk, eller tasterne føles ‘klistrede.’

De ramte modeller er alene MacBook-computere fra 2015 og frem, fremgår det af servicemeddelelsen fra Apple.

Københavns Lufthavn bejler til Amazon

Københavns Lufthavn bejler til Amazon med byggeriet af en businesspark på 150.000 kvadratmeter til fragt- og logistikvirksomheder til to milliarder kroner, skriver Børsen.

Det er ifølge lufthavnens ambition at blive ‘knudepunkt’ for fragt, og businessparken vil blive indrettet, så det er perfekt som ‘e-handelslogistik-center,’ hedder det.

Lufthavnen vil hverken be- eller afkræfte, om der pågår forhandlinger med Amazon.

“Vi siger jo aldrig, hvem vi er i dialog med. Men jeg kan sige uden at have uld i munden, at selvfølgelig er Amazon og alle andre på den størrelse utroligt interessante for os," siger lufthavnens kommercielle direktør, Peter Krogsgaard, til avisen.

Uber-retssag begynder i dag i London

I dag begynder retssagen mellem Uber og Storbritannien, der i efteråret forbød det amerikanske selskab at operere i London.

Det kan du læse mere om her: London forbyder Uber: Tilladelse udløber 30. september og bliver ikke fornyet.

Siden har Uber gennemført en række ændringer i sit setup, bedyrer selskabet, der derfor nu via rettens vej vil forsøge at få tilladelse til at operere i London igen - foreløbtigt i halvandet år.

“Jeg erkender, at vi kom dårligt fra start, og at der fortsat er mere arbejde i vente. Jeg lover londonerne, at vi vil fortsætte med at lytte og forbedre os i takt med, at Uber bevæger sig fremad i en ny retning,” lyder det fra selskabets britiske chef, Tom Elvidge.

Der er sat tre dage til retssagen i Westminster Magistrates Court.

Intel-topchefs forhold ligger år tilbage

Det forhold, der i sidste uge kostede Intel-topchef Brian Krzanich jobbet, ligger flere år tilbage, skriver Wall Street Journal, der citerer unanvgivne kilder ‘med kendskab til sagen’.

Ifølge avisen blev forholdet både indledt og afsluttet, før Brian Krzanich blev udnævnt til CEO i selskabet.

Ifølge avisens kilder blev forholdet indledt for mere end 10 år siden. Den pågældende kvinde arbejder fortsat i Intel i en mellemlederstilling, og hun har ikke arbejdet tæt sammen med topchefen.

Ifølge Intels interne retningslinier må chefer ikke ‘fraternisere’ med medarbejdere.

Du kan læse mere om konsekvenserne af Brian Krzanichs exit her: Hvad gør Intel nu? Topchefens pludselige skandale-exit kommer på et kritisk tidspunkt.

Ny-noterede firmaer faldet i kurs

De fem selskaber, der i den seneste tid er blevet noteret på minibørsen First North er alle faldet i kurs, skriver Børsen.

Værst ser det ud for Erik Damgaard-firmaet NP Investor, der er faldet 55,18 procent siden noteringen. Conferize er faldet med 8,8 procent, Agilic er faldet med 3,16 procent, mens Happy Helper er faldet med 36,86 procent. Greem Mobility er er faldet med 5,33 procent.

“Flere af selskaberne mangler simpelthen at bevise deres forretningsmodel, og det gør, at flere af de her selskaber overhovedet ikke er børsmodne, for de er slet ikke store nok endnu til at gå på børsen," siger investor Peter Warnøe til avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere