Ugen i tech: Apple kan være på vej med nye hurtigere iPhone-opladere, mens salget af Samsung Galaxy S9 skuffer fælt

Den næste generation af Apples iPhones kan blive udstyret med en ny og hurtigere oplader-type og vil muligvis blive tilgængelige i helt nye farver. Samtidig skuffet salget Samsung Galaxy S9, mens Microsoft kan være på trapperne med en helt ny og billigere Surface.

Ny super-hurtig iPhone-oplader kan være på vej
Apple kan være på vej med en ny såkaldt ”fast charge”-oplader, der meget vel kan blive lanceret samtidig med den næste generation af Apples iPhone til september.

Det japanske Apple-medie Macotakara har i hvert fald offentliggjort en række lækkede billeder, der viser en oplader, som menes at være en ny iPhone-oplader.

Det fremgår af billedet, at den nye oplader kan tanke strøm på en iPhone med en effekt på op til 18 watt. Til sammenligning yder den oplader, der følger med, når du køber en ny iPhone, 5 watt.

Det er samtidig værd at bemærke, at den nye oplader gør brug af et USB-C stik fremfor et traditionelt USB-A-stik, som de nuværende iPhone-opladere gør brug af

Har du en iPhone X eller en iPhone 8 har du allerede i dag adgang til en hurtig opladning. Det kræver dog, at du bruger et USB-C til lightning kabel og slutter det til Apples 29 watt-oplader, der følger med når du køber en Macbook.

29-watt-opladeren kan dog også købes købe separat for 399 kroner, men følger altså ikke med i æsken, når du køber en iPhone.

Det er således spændende om den nye iPhone-oplader vil følge med i æsken til de kommende iPhones, eller om den skal købes separat.

Salget af Samsungs Galaxy S9 skuffer fælt
Samsungs Galaxy S9-telefon har ikke været den succes, som den sydkoreanske selskab havde håbet på.

Ifølge The Verge forventer Samsung blot at sælge 31 millioner enheder af den nye telefon i år, hvilket vil gøre det til den dårligst sælgende topmodel fra Samsung siden Samsung Galaxy S3

Til sammenligning menes den bedst-sælgende topmodel fra Samsung at være Samsung Galaxy S7, der opnåede et salgstal på knap 50 millioner kroner på et år.

En del af forklaringen er givetvis, at det er svært differentiere sig på markedet for Android-telefoner, som er ramt af et hårdt pres på prisen. Et pres der blandt andet kommer fra kinesiske producenter som OnePlus, Xiaomi og Huawei.

Læs også: Her er årsagen til, at Android-markedet bløder, mens Apple nu lancerer en ny kassesucces

Ny billigere Surface kan være tæt på lancering
Microsoft kan være på vej med en ny billigere Surface, skriver tech-mediet The Verge.

Ifølge mediet har de amerikanske telemyndigheder FCC netop godkendt en oplader med lavere opladningskraft, der matcher den type oplader, som man må forvente skulle anvendes af en ny og mindre ressourcekrævende Surface.

Derfor konkluderer mediet, at en længeventet billigere Surface kan være på lancering. Den nye Surface ventes at komme til at få en amerikansk pris 400 dollar, hvilket direkte omregnet svarer til en pris på knap 2500 kroner.

Den nye billigere Surface ventes desuden at få en mindre 10-tommer skærm og veje mindre end de eksisterede Surface-computere. Næste iPhone kan komme i tre nye farver
Når Apple til september ventes at præsentere den næste generation af iPhones vil de muligvis komme i en række nye farver

Det er i hvert fald vurderingen fra den anerkendte Apple-analytiker Ming-Chi-Kuo ifølge Apple-mediet 9to5mac.

Der har længe cirkuleret rygter om, at Apple vil lancere en ny større udgave iPhone X med en 6,5 tommer skærm, samt en ny billigere iPhone med en LED-skærm på 6,1 tommer.

Den nye iPhone X vil ifølge Ming-Chi-Kuo blive tilgængelig i sort og hvid samt en helt ny guld-farve, mens den billigere LED-udgave vil blive tilgængelig i grå, hvid, blå, rød og orange.

Facebook lukker og slukker for teenage- apps
Verdens største sociale medie, Facebook, har et problem. For selskabets hovedprodukt er ikke populært blandt det yngre publikum.

Derfor har virksomheden over de seneste år købte en række apps, der henvender sig til teenagere og unge smartphone-brugere. Men i den forløbne uge har virksomheden ifølge The Verge offentliggjort at den lukker tre af disse apps. Det gælder Moves, Hello og tbt, der ifølge Facebook har haft for lave brugertal.

Facebook oplyser, at selskabet i løbet af de næste 90 dage vil slette al brugerdata fra de tre apps.

iPhone 8 er verdens bedst sælgende telefon
Apples iPhone 8 indtager for første gang førstepladsen over verdens bedst sælgende smartphones.

Ifølge nye tal fra markedsresearch-firmaet Counterpoint har iPhone 8 overtaget førstepladsen fra Samsungs Galaxy 9 Plus, mens iPhone X, som tidligere på året har indtaget førstepladsen, nu er nummer 3.

Apple har tre telefoner blandt de bedst sælgende (iPhone 8, iPhone X og iPhone 8 Plus), mens Samsung (Samsung S9 Plus og Samsung S9) og Xiaomi (Xiaomi Redmi 5A og Xiaomi Redmi 5A Plus) begge har to telefoner i top ti .

Læs også: Oversigt: Her er årets bedste smartphones 2017



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Er Huawei truet på livet? Her er konsekvenserne af Google-forbud og amerikansk modstand
ComputerViews: Huawei indkasserer flere voldsomme bredsider fra blandt andre den amerikanske stat og Google. Den kinesiske tech-gigant er dog ikke sendt til tælling - endnu. Se her, hvad der kan komme til at ske.
Computerworld
Google blokerer med omgående virkning for Huaweis brug af Android-licenser - se hvad det kommer til at betyde for dig
Google begrænser med omgående virkning kinesiske Huaweis brug af Android. Huawei vil ikke længere have adgang til tjenester fra Google.
CIO
Danske Joachim Ærtebjerg er med i toppen som CTO for Intel i EMEA - hør hans bud på it-udviklingen efter 25 år hos processor-giganten
Tech fra Toppen: Danske Joachim Ærtebjerg har arbejdet for Intel siden de lancerede Pentium-processoren i midten af 90´erne. I dag er han CTO for EMEA-området - og giver her sit bud på it-udviklingen.
Job & Karriere
"Vi var fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet. "
"Da jeg var færdig med PhD´en så var vi fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Så skulle vi bare have et nyt universitet op og køre på seks måneder. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet."
White paper
Sådan påvirker Virtual Cloud Network den totale økonomi
Når virksomheder og organisationer prioriterer initiativer, der omhandler digital transformation, så oplever mange at legacy netværk arkitektur holder dem tilbage. For at støtte nye forretningsmodeller, cloudtilpasning og en eksplosion i connected devices gør, at moderne netværk skal supportere interoperabilitet på tværs af datacentre, multiple clouds, branch lokationer og edge devices. Med et Virtual Cloud Network baseret på NSX teknologi, så sigter VMWare mod at adressere disse problemer, ved at give organisationer mulighed for at geare en software til at connecte, operere og sikre end-to-end arkitektur, som supporterer applikationer uanset hvor de befinder sig.