Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Københavns Kommune opretter digitaliserings-kontor / Region Syddanmark: Robot-succes trues af medarbejdermangel / Landspatientregister forsinkes i fire måneder / Odico-aktien er ‘fynsk roulette’

Københavns Kommune opretter digitaliserings-kontor. Region Syddanmark: Robot-succes trues af medarbejdermangel. Landspatientregister forsinkes i fire måneder. Odico-aktien er ‘fynsk roulette’.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Københavns Kommune opretter digitaliserings-kontor

Københavns Kommune opretter et nyt kontor for digitalisering, som skal arbejde “meget tæt sammen med alle syv forvaltninger og den tværgående koncernenhed på IT-området, Koncern It.”

Det fremgår af et jobopslag, hvor kommunen søger nye it-folk til kontoret.

Det fremgår her, at det kommende digitale kontor blandt andet skal udarbejde tværgående strategier for it-udvikling og it-styring samt kortlægge hele it-området i Københavns kommune, der i alt har omkring 45.000 medarbejdere.

Region Syddanmark: Robot-succes trues af medarbejdermangel

Ikke mindst Odense har i de senere år haft meget stor succes med den såkaldte robot-klynge.

Men successen trues af mangel på højt specialiseret arbejdskraft og virksomhedens evne til at tiltrække kapital, lyder det fra Region Syddanmark.

“Vi har fra Syddansk Vækstforums side investeret omkring 140 millioner kroner i automatisering og robotteknologi for at styrke robotklyngen. Dertil har vi investeret massivt i at imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft, blandt andet ved at investere i ingeniøruddannelser og i kompetenceudvikling. Robotklyngen er en kæmpe succes, men det kræver fortsat en stor indsats og investeringer, hvis vi stadig skal kunne skrive om roboteventyret om 10 og 20 år,” lyder det fra regionsformand Stephanie Lose (V).

Landspatientregister forsinkes i fire måneder

Det nye landspatientregister - LPR3 - bliver forsinket i fire måneder, fremgår det af dette såkaldte forståelsespapir fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Registeret er centralt i den økonomiske afregning for behandling mellem stat, regioner og kommuner.

Det var oprindeligt planen, at registeret skulle have været klar 3. november 2018.

Ifølge Version2 skyldes udskydelsen især problemer med Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Odico-aktien er ‘fynsk roulette’

Investeringsøkonom i den svenske internetbank Nordnet, Per Hansen, kalder i Finans den fynske robotaktie Odico for spekulativ og ‘fynsk roulette.’

Odico blev noteret på minibørsen First North for et par uger siden, og kursen er siden blevet tredoblet.

“En ting er, hvilket selskab man køber sig ind i. Noget ganske andet er, hvilken pris man køber sig ind til. Det er ikke russisk, men fynsk roulette,” siger Per Hansen til avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere