Artikel top billede

Atea forventer at være helt renset til august - men ruster sig til nedgang

Atea Danmark-forretningen vil blive ramt af bestikkelsessagen og den pludselige opbremsning af ordrer, som sagen har ført med sag i de næste måneder.

Atea Danmark ruster sig til nedgang i forretningen i det kommende kvartal.

Det meddeler selskabet i det netop udsendte koncern-regnskab for andet kvartal.

Her skriver selskabet, at det forventer, at den store bestikkelsessag vil få ‘negativ indflydelse’ på forretningen i det kommende tredje kvartal.

Atea blev kendt skyldig som medansvarlig for bestikkelse i den store sag og idømt en bøde på 10 millioner kroner, som selskabet accepterede.

Det fik straks SKI og Moderniseringsstyrelsen til at anbefale, at alle offentlige indkøbere satte Atea på pause, indtil de er færdige med at undersøge de juridiske sider af dommen.

SKI har tidligere truet med at opsige alle aftaler med Atea, der som bestikkelsesdømt ikke må være offentlige leverandør.

Det kan du læse mere om her: Staten vil stoppe al indkøb hos Atea efter dom i bestikkelses-sag: Sætter undersøgelse i gang

Ateas mulige redningsplanke kan blive den såkaldte ‘self-cleaning’-proces, som selskabet har igangsat, og som skal sikre, at det ikke bliver involveret i en lignende bestikkelsessag igen.

Indtil SKI og Moderniseringstyrelsen er klar med vurderingen, er Atea på pause. Og det kommer til at ramme resultatet i tredje kvartal.

“Det er ledelsens forventning, at de offentlige indkøbs-organisationers gennemgang vil være færdig i løbet af august, og at self-cleaning-initiativerne, som Atea Danmark har taget, her vil blive accepteret,” lyder det fra Atea.

I Danmark omsatte Atea i andet kvartal for knap 1,8 milliarder kroner, hvilket er samme niveau som det tilsvarende kvartal i fjor.

Det skal ses i forhold til, at Ateas omsætning på koncernplan - altså samlet for Norge, Sverige, Danmark og de baltiske lande - er steget med 8,2 procent sammenlignet med det tilsvarende kvartal i fjor.

Samlet set har koncernen omsat for godt ni milliarder norske kroner.

Du finder hele kvartalsregnskabet fra Atea her.

Læs også:

Det offentliges store dilemma: Skal bestikkelsesdømte Atea lægges på is eller slippe fri?

Atea indgår forlig med Bagmandspolitiet i ny bestikkelsessag: Betaler tre millioner kroner i bøde

Efter dom for bestikkelse og underslæb: Tidligere salgsdirektør i Atea har mistet tilliden til det danske retssystem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere