Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Region Sjælland: Vi fik kun ni dage til at svare på tilbud om EPJ-option

Region Sjælland fik kun ni dage til at overveje, om regionen ville have option på at være med i Region Syddanmarks udbud om nyt EPJ-system, og sagde derfor nej. "Umuligt at afklare på så kort tid," siger it-direktøren.

Region Sjælland fik kun ni dage til at overveje, om regionen ville tilslutte sig Region Syddanmarks nye EPJ-system, som Region Midt og Region Sydjylland er ved at tage i brug.

Det meddeler regionen, efter avisen Politiken i dag lægger spalteplads til kritik fra professor ved IT-Universitetet, Søren Lauesen.

Han mener, at Region Sjælland burde have sagt ja til optionen, som var gratis, og som indeholdte alle muligheder for at vinde.

Det kan du læse mere om her: It-professor kritiserer regioner for at afvise alternativ til Sundhedsplatformen: "Det var ikke rationelt”.

Men den egentlige grund var praktisk, oplyser it-direktør i Region Sjælland, Per Buchwaldt.

“Region Sjælland fik sammen med Region Hovedstaden i juni 2017 en invitation til at deltage i Region Syddanmarks udbud af et nyt elektronisk patientsystem. Vi fik kun ni dage til at svare, så de nærmere konsekvenser og muligheder havde vi ingen mulighed for at afklare på så kort tid,” siger han.

Region Sjælland oplyser, at regionen på dette tidspunkt var midt i forberedelserne med at indføre Sundhedsplatformen.

Det inkluderede blandt andet uddannelse af tusindvis af læsger, sygeplejersker og læge-sekretærer.

Ifølge Per Buchwaldt var optionen kort og godt uinteressant for Region Sjælland - ikke mindst fordi regionen havde brugt flere år på forberedelserne til Sundhedsplatformen.

“Der var i Region Syddanmarks tilbud til os indsat en klausul om, at Region Sjælland først måtte udnytte optionen tidligst i år 2020. Altså ville det ikke være relevant for vores nuværende indsats for at forbedre Sundhedsplatformen. Region Sjælland prioriterer at anvende alle kræfter på at forbedre Sundhedsplatformen de steder, hvor der er mangler. Det ville være umuligt, hvis vi nu samtidig skulle bruge kræfter på at forberede et skifte til et andet EPJ-system,” siger Per Buchwaldt.

Udbuddet i Region Sydjylland blev vundet af Systematic, der dermed skal levere EPJ til både Region Sydjylland og Region Midt.

Prisen blev væsentligt lavere end den pris, som Region Sjælland betalte for Sundhedsplatformen.

Det kan du læse mere om her: Regionsrådsformand vil have undersøgt pris på Sundhedsplatformen: Har kostet 700 millioner, mens Region Syddanmarks nye system koster 250 millioner

Læs også:

Systematic fik gyldent staldtip af Region Syddanmark: Gik på 29 dage fra at være ”for dyr” til at levere supertilbud

Systematic øjner eksport-eventyr efter kæmpeordre i Region Syddanmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere