Artikel top billede

Det kommer EU’s kæmpebøde til Google til at betyde: Hele landskabet vil ændre sig

ComputerViews: Onsdagens kæmpebøde til Google fra EU kan få betydning for hele mobil-landskabet - også selv om milliard-beløbet ikke er noget, der for alvor gør nas på Google.

ComputerViews: Den bøde på 32 milliarder, som EU og Margrethe Vestager onsdag stak Google hånden, kan få betydning for hele det globale mobillandskab - og de store vindere kan meget vel blive Samsung og Microsoft.

Google fik bøden for at bundle styresystemet Android med sine egne apps - især Google-søgemaskingen og Chrome.

Selskabet har dermed udnyttet sin position til at holde konkurrenter ude af markedet og fremme egne interesser, og det må man ikke.

Det kan du læse mere om her: EU bekræfter rekord-bøde til Google: En kæmpe lussing på 32 milliarder kroner

Google ankede bøden omgående - andet kunne også dårligt nok svare sig for selskabet - og forude venter der nu endnu flere års sagsgang i sagen.

Det ændrer dog ikke på, at EU-afgørelsen nærmest uden tvivl vil få effekt på de kommende versioner af Android.

Det er nemlig helt usandsynligt, at EU helt vil frafalde og annullere bøden og grundlaget for den trods ankesagen, og det ved Google også godt.

Samtidig vil ændringer i kommende versioner af Android som følge af afgørelsen tale for, at EU lemper på bøden i en ankesag.

Konsekvenserne

Hvad vil der så ske? Omkring 80 procent af verdens smartphones kører på Android, så enhver ændring vil kunne mærkes - ikke mindst for de selskaber, der leverer telefoner til Android-universet.

Android er jo open souce, og telefonproducenterne udnytter typisk dette til at skrue og tilrette koden, så de får en egen Android-version til lige præcis deres telefoner.

Centralt i Googles tilgang til Android-verdenen står Google Play-butikken, som Google via licensaftaler med telefonproducenterne får indlemmet på deres telefoner.

Det er derfor, at smartphones fra Samsung, LG, Lenovo, Huawei og andre ab fabrik bliver leveret med Play Store, Chrome, Assistant og Google-søgemaskinen installeret, og det er dette, som EU nu slår ned på.

Vi ved nemlig, at langt de fleste brugere er tilbøjelige til at anvende disse præinstallerede apps, så længe de fungerer godt. Og det gør de.

Og det giver Google en urimelig konkurrencefordel, mener altså EU.

Den dybe dominans på området giver Google mange fordele - ikke mindst når det gælder datahøst og indsamling af data om brugerne og deres adfærd. Her findes der næppe et område i verdenshistorien, der er så givtigt som lige netop Android.

Det er noget, som Google kan udnytte til løbende at forbedre sine services, søgealgoritmer og andre ting.

Og denne mulighed for at forbedre kvaliteten og løsningerne via de indsamlede data, kan være med til at øge selskabets dominans yderligere og lægge yderligere afstand til konkurrenternes løsninger, da brugerne jo som udgangspunkt vælger den bedste løsning.

Fordele for Amazon, Microsoft - og Samsung

Med EU’s afgørelse bliver der åbnet en dør for opkomlingene på mobilsoftware-scenen som Microsoft og Amazon og Samsung.

Microsoft fik for nogle år siden mange tæsk, da selskabet forsøgte at komme ind på smartphone-markedet. Trods kæmpeinvesteringer, køb af Nokia og lancering af eget styresystem, interface-design og meget andet, lykkedes det aldrig selskabet at få fodfæste i et marked, der var - og er - domineret af Android og iOS.

Men med afgørelsen kan der blive nye muligheder for at få fat i markedet igen for Microsoft - selvfølgelig ikke med væg-til-væg universer som sidst, men mindre vil også kunne gøre det.

Eksempelvis bliver der nu plads til at forsøge at positionere Bing-søgemaskinen og andre Microsoft-løsninger som ligestillede muligheder i Android-universet.

Det samme gælder Amazon, der med Alexa i dag vel må betegnes som en joker. Men Amazon har penge, vilje og et voksende økosystem og må regnes med i ligningen.

Samsung er bedst positioneret

Den helt store vinder af Googles afgørelse kan imidlertid meget vel blive Samsung.

Verdens største smartphone-producent har nemlig forlængst udviklet sit eget mobil-univers, ‘Samsung Experience,’ der fungerer helt uafhængigt af Googles univers.

Det er blandt andet installeret på Galaxy S9, som kører på Android Oreo og altså dermed leveres med hele pakken af Google-apps.

Samsung har imidlertid også installeret sin egen browser, AI-assistent og adgang til egen app store.

De anvendes bare typisk ikke i dag, da brugerne typisk straks springer over i det velkendte Google-univers.

Kommer EU-afgørelsen til at stå ved magt også efter en ankesag - og det tror vi, at den vil komme til - vil det altså betyde, at S9-brugerne ikke som det første vil blive præsenteret for Chrome-browseren første gang de åbner deres nye telefon.

De vil derimod blive præsenteret for et valg mellem Google Chrome eller Samsung Internet.

Kan vi forestille os, at Samsung med tiden vil begynde at arbejde for slet ikke at skulle præ-installere Chrome på selskabets telefoner?

Eller for at droppe Google og kun anvende Android? Eller for at nedgradere Google til en ‘almindelig’ tredjeparts-leverandør til universet?

Indtil videre er Samsung den eneste producent af Android-smartphones, der har et fuldt udstyret app-univers. En del af de øvrige har dog mail-løsninger, galleri-funktion og lignende.

Det store spørgsmål bliver nu, hvor hurtigt - og i hvor stort et omfang - Google vil begynde at tilrette Android efter dommen.

Ankesagen pågår selvfølgelig, men ændringerne vil ikke desto komme.

Hvad tror du? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Google anker EU’s gigantbøde: Android har skabt større valgfrihed, ikke mindre

Der er ingen vej udenom: Google, Facebook og Amazon skal reguleres




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere