Artikel top billede

Facebook satser stort på VR: Her er planen

Facebook er overbevist, at VR bliver det næste store medieformat. Her er seks spændende elementer i selskabets vision for Oculus, som allerede er ved at blive til virkelighed.

Det er efterhånden en del år siden, at Google med Google Glass for alvor satte VR på landkortet.

Siden er flere andre producenter hoppet med på VR-vognen, og både forbrugere og erhvervslivet inden for blandt andet lagerhåndtering, design og forskellige andre steder er begyndt at snuse til området.

Virtual reality er dog stadig et udpræget udviklingsområde, hvor der eksperimenteres og fokuseres på forskellige nicher i forventningen om, at det helt store gennembrud står for døren.

Et af produkterne er Facebooks nye Ocolus Go, som meget vel kan tegne retningen for udviklingen.

Her er seks detaljer om Facebooks VR-visioner ifølge selskabets teknologichef, Jason Juma-Ross, som Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har talt med.

Facebook ser VR som det næste store medieformat

Facebook forventer, at VR bliver et af fremtidens helt store medieformater, som kommer til at overtage en stor del af mediebruget.

Selskabet betegner VR som en ‘naturlig forlængelse af den retning, som den digitale kommunikation har taget i de seneste 15 år.’

Den digitale kommunikation var ifølge Facebook i begyndelsen kun skriftlig. Dernæst blev den ret hurtig visuel og baseret på foto.

Og i dag er skiftet over mod video i fuld gang. Der eksperimenteres med videoformater, vinkler, fortællemetoder og meget andet - blandt andet med 360 graders videoer, actionvideoer og lignende, der sigter mod at tage beskueren tættere og tættere på det afbilledede miljø.

Og den naturlige forlængelse af denne video-udvikling er VR, mener Facebook, der peger på, at man med VR for alvor vil kunne fornemmelsen af at træde ind i de miljøer, som afsenderen ønsker at vise.

Satser på helt nye mellemklasse i VR-headset

Ifølge Facebook har udviklings-arbejdet inden for VR længe bestået af to teknologi-spor.

De har været kendetegnet af henholdsvis avancerede og dyre VR-briller som Rift med fed lyd og fuld VR-oplevelse på den ene side og primitive briller som Samsung Gear VR på den anden side, som er en slags hylstre, som man skal lægge sin smartphone ind i.

Facebook ser de største muligheder i en gylden mellemvej mellem de to yderpunkter.

Til vores nyhedsbureau fortæller Jason Juma-Ross, at al Facebooks markeds-research har vist, at markedet efterspørger en mellemvej - altså en helt ny klasse af VR-headset.

Det har udmøntet sig i Oculus GO med 538ppi 2560 x 1440 WQHD, fast-switch LCD display, 32 GB indbygget storage, indbygget spatial audio og integreret mikrofon.

Ifølge ham er den nye Oculus ‘super-komfortabel og nem at anvende.’

Mere udbredt som video-afspiller end man (måske) skulle tro

Ifølge Facebooks markeds-undersøgelser har det vist sig, at langt flere brugere end forventet anvender VR-headset til at se videoer.

Facebook havde forventet, at langt størstedelen af VR-brugen ville ligge i gaming, men det har vist sig ikke at være tilfældet.

Ganske vist anvendes VR-headset i stor stil til spil. Men altså langt fra så meget, som Facebook egentligt havde troet.

Ifølge Jason Juma-Ross vil Facebook nu investere tungt i at berige video-oplevelsen med nye apps som Oculus TV.

Denne nye app - der blev lanceret for nogle uger siden - skal gøre det muligt for VR-brugerne at træde ind i et virtuelt univers og se video på en skærm, der er langt større end en tv-skærm.

Desuden har Facebook lanceret en ny feature, der hedder ‘Watch Parties,’ som skal gøre det muligt at se videoer inde i det virtuelle univers sammen med andre VR-brugere.

Spil-miljøerne vil ændre sig

Watch Parties er blot begyndelsen, når det gælder den sociale oplevelse i VR.

Selskabet har således lanceret en prototype ved navn Rooms til at øge den sociale oplevelse i gaming - men måske ikke som du tror. I Rooms kan man nemlig spille brætspil sammen i det virtuelle rum og (endnu) ikke de mere populære skyde- og strategispil og lignende.

Ideen er, at man kan samtale hen over brætspillene - ligesom man gjorde i gamle dage hjemme i stuerne, når familien samledes om et brætspil og slog med terninger.

Live-underholdning i VR

Facebook ser også store muligheder i at smelte live-begivenheder sammen med VR - altså koncerter, sportsbegivenheder, forestillinger og lignende.

Løsningen hertil hedder Oculus Venues. Herigennem får brugerne adgang til et virtuelt stadion, som er opdelt i afdelinger, som kaldes for ‘shards’ med hver 250 pladser.

Herfra kan man så følge en live-koncert, en fodboldkamp eller lignende hjemmefra.

Facebook har store forventninger til denne løsning, som for forbrugerne er meget magelig og billig og som for de forskellige arrangører giver mulighed for at sælge billetter til mange flere gæster.

Facebook har fornylig anvendt løsningen til den første koncert med den australske sanger Vance Joy.

Læs også:

Rygte: Apple i fuld gang med at udvikle banebrydende AR/VR-headset med helt nyt styresystem og vild opløsning

Hvad kommer efter smartphonen?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere