Artikel top billede

Danmark vinder verdensmesterskabet i offentlig digitalisering for første gang

Danmark er verdensmester i offentlig digitalisering. Det har FN netop bekræftet. Dermed vinder Danmark prisen for første gang. I 2016 var Danmark placeret som nummer ni.

Selvom man nogle gange kan fristes til at tro, at det halter med it-projekterne og digitaliseringeren generelt i den offentlige sektor i Danmark, så kan man godt tro om igen.

Det går i hvert fald langt bedre i Danmark end i resten af verden.

På trods af en række mere eller mindre problematiske offentlige it-projekter er Danmark det førende land i verden inden for offentligt digitalisering.

Det er vurderingen fra FN, der netop har udnævnt Danmark til verdensmester i offentlig digitalisering blandt de 193 FN-lande for første gang.

"Danmarks topplacering er fuldt fortjent. Jeg glæder mig meget over, at mange års hårdt arbejde med at digitalisere den offentlige sektor, og gøre den mere gennemskuelig og lettere at gå til for både borgere og virksomheder nu for alvor slår igennem i de internationale benchmarkinger. Den netop offentliggjorte FN-benchmarking bekræfter, at vi gør det rigtige og dermed bidrager til at omstille den offentlige sektor til fremtiden til glæde for alle," lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde i forbindelse med kåringen.

På niendepladsen i 2016

UN E-Government Survey, som FN's benchmarking af de forskellige FN-landes grad af digitalisering i den offentlige sektor, hedder, er cirka udkommet hvert andet år siden 2001.

Listen udkom senest i 2016, og her var Danmark placeret på niendepladsen efter Storbritannien, Australien, Sydkorea, Singapore, Finland, Sverige, Holland og New Zealand.

Topper også EU-indeks

Og generelt må det siges at gå godt for digitaliseringen i Danmark sammenlignet med andre lande.

Så sent som i april toppede Danmark EU's Digital Economy and Society Index 2017, der måler, hvordan de 28 EU-lande præsterer digitalt i forhold til hinanden.

Her var årsagerne blandt andet, at Danmark havde EU's bedste 4G-dækning, ligesom 94 procent af de danske borgere er online.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere