Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Danske Libratone fortsætter med at tabe millioner / S lancerer plan for at undgå offentlige it-skandaler / Regeringen og regionerne i slagsmål om regning for it-sikkerhed / Trumps handelskrig bringer kæmpe techfusion i fare

Morgen-briefing: Danske Libratone fortsætter med at tabe millioner / S lancerer plan for at undgå offentlige it-skandaler / Regeringen og regionerne i slagsmål om regning for it-sikkerhed / Trumps handelskrig bringer kæmpe techfusion i fare

Mornings fra Computerworld. Så blev det onsdag, og her er det hurtige it-nyhedsoverblik.

Danske Libratone fortsætter med at tabe millioner

Den danskstartede producent af trådløse højttalere, Libratone, tabte 127 millioner i 2017, skriver Børsen. Selskabet blev overtaget af et kinesisk konsortium i 2014 med ambitioner om at gøre Libratone til en virksomhed med milliardomsætning i 2020.

Siden 2014 har Libratone tabt over 475 millioner kroner, men det skyldes planlagte investeringer.

"Vi følger planen, vi har lagt. Vi er i gang med at skabe en position og et brand i markedet, for før det sker, tænker vi ikke på overskud. Det er helt afstemt med vores ejere, at vi investerer kraftigt i disse år," siger produktdirektør Uffe Kjems Hansen til Børsen.

S lancerer plan for at undgå offentlige it-skandaler

Socialdemokratiet har formuleret seks grundprincipper for at undgå offentlige it-skandaler, skriver Børsen.

Partiet har fået hjælp af forskellige organisationer, forskere og virksomheder til at formulere principperne, som er følgende:

Projekter skal deles op og implementeres gradvist.
Flere test af nye systemer, hvor fokus er på brugernes behov.
Opgør med nulfejlskultur.
Det offentlige skal være mere attraktivt for it-specialister. Bl.a. med en ny it-enhed.
Øget fokus på it-sikkerhed
Det offentlige skal styrke sine kompetencer som indkøber.

"Overordnet er det seks meget fornuftige principper, men de er bestemt ikke nye. Det er en viden, som vi har haft i mange år," siger Jørgen P. Bansler, professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet til Børsen

Socialdemokratiets fungerende politiske ordfører Benny Engelbrecht siger, at tankerne med den nye it-enhed blandt andet er sikre færre børnesygdomme i de færdige it-systemer. Enheden skal også holde øje med leverandørerne og udvikle fremtidens digitale systemer “ud fra en world class-skala”, skriver Børsen.

Benny Engelbrecht er åben overfor, at lønningerne i enheden skal afspejle ønsket om at tiltrække it-specialister med den nødvendige erfaring og ekspertise.

Regeringen og regionerne i slagsmål om regning for it-sikkerhed

Regeringen lovede i foråret bedre it-sikkerhed i sundhedssektoren, men nu er regeringen og regionerne havnet i et slagsmål om millionregningen, skriver Jyllands-Posten.

Næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman (S), siger, at “cybersikkerhed er jo en helt ny kerneopgave for regionerne, men vi kan ikke løfte det selv.”

Regeringens position er, at regionerne har fået tilført en milliard kroner i den seneste økonomiaftale, og at det er regionernes eget ansvar at føre regeringens ambitioner ud i livet.

Trumps handelskrig bringer kæmpe techfusion i fare

Den amerikanske chipproducent Qualcomm erklærede i oktober 2016, at den gerne vil købe den hollandske chipproducent NXP Semiconductors for 44 milliarder dollars svarende til cirka 280 milliarder kroner.

Handlen skal godkendes konkurrencemyndigheder på ni markeder, hvoraf otte har sagt ok. Men Kinas godkendelse mangler, og Trumps handelskrig med riget i midten gør det stærkt tvivlsomt, om kineserne vil sige ja, skriver Ritzau Finans.

Deadline er i dag 25. juli, og hvis det hele går i vasken, koster det Qualcomm 2 milliarder dollars i gebyr til NXP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere