Artikel top billede

Saleforce advarer om kritisk API-fejl, der stod på i seks uger: "Det er ikke muligt for os at bekræfte, om dine data er blevet set eller ændret af andre kunder"

En API-fejl hos Salesforce har angiveligt været skyld i, at kunders data i seks uger muligvis kan været blevet tilgået af tredjepart eller ændret i. Salesforce kan ikke sige noget om, hvorvidt der rent faktisk er sket utilsigtede hændelser med kundernes data.

Data fra Salesforce Marketing Cloud kan være blevet tilgået af tredjepart eller ændret på grund af en API-fejl, der stod på fra 4. juni til 18. juli.

Det skriver Bank Info Security.

Ifølge Salesforce er der tale om en kodeændring, der kan have medført, at en delmængde kald fra en REST API utilsigtet har hentet eller skrevet data mellem forskellige kundekonti. Mere konkret kan kunder, der har brugt Email Studio og Predictive Intelligence i perioden, være ramt.

Salesforce blev opmærksom på problemet 18. juli. Samme dag udsendte CRM-virksomheden en eRelease, der rettede op på fejlen for hele Marketing Cloud-stacken.

Ved ikke om data er kompromitteret

Ifølge en talsperson fra Salesforce, er der intet tegn på, at fejlen har medført ondsindet adfærd. Men samtidig kan Salesforce ikke afvise, at kunders data kan være blevet tilgået eller ændret af andre kunder.

"Det er ikke muligt for os at bekræfte, om dine data er blevet set eller ændret af andre kunder. Som en konsekvens notificerer vi alle kunder, der potentielt er omfattet, som tilgik Marketing Cloud i denne periode," skriver Salesforce i en meddelelse.

Salesforce rettede fejlen samme dag, men sendte først en besked ud til de kunder, der potentielt kunne være ramt, 15 dage senere.

Læs også: Er Salesforce på vej til at købe danske Sitecore?

Det er under forventningerne

Incident response-ekspert, David Stubley, siger til Bank Info Security, at han er overrasket over, at Salesforce ikke kan afgøre, om kunders data er blevet tilgået af en tredjepart eller ændret.

"Efter min mening er det her under forventningerne. Jeg er overrasket over, at en organisation af denne størrelse ikke har en effektiv overvågning eller logging på plads. Jeg ville spørge dem: Hvad vil de sætte på plads nu?," siger sikkerhedseksperten.

Det står ikke klart, om API-fejlen også kan have medført læk af personlige informationer, hvilket i så fald ville betyde, at Salesforce, med henvisning til GDPR, havde pligt til at indberette hændelsen.

Blandt Salesforces større kunder finder vi virksomheder som danske A.P. Møller Mærsk og Nestle, Aldo, Dunkin' Donuts med flere.

Salesforce fortsætter med at undersøge problemet, men anbefaler kunder, der har været omfattet af problemerne at overvåge og gemmemgå deres data omhyggeligt.

Læs også: Det svære valg for enhver it-chef: Skal du vælge cloud, jern eller outsourcing? Sådan træffer du det bedste valg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere