Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Elon Musk overvejer at købe Tesla tilbage / Snapchat mistede brugere i andet kvartal / Zalando har vind i sejlene / Svenskerne køber hybridbiler og elbiler som aldrig før / BBC bliver blokeret i Kina

Morgen-briefing: Elon Musk overvejer at købe Tesla tilbage / Snapchat mistede brugere i andet kvartal / Zalando har vind i sejlene / Svenskerne køber hybridbiler og elbiler som aldrig før / BBC bliver blokeret i Kina / Italiensk storbank dropper annoncering på Facebook

Godmorgen fra Computerworld, og velkommen til en samling hurtige og varme it-nyheder

Elon Musk overvejer at købe Tesla tilbage

Stifteren af Tesla, Elon Musk, skriver på Twitter, at han seriøst overvejer at købe Tesla tilbage og afnotere selskabet på børsen. Han skriver også, at den nødvendige kapital er sikret.

Oven på den melding steg aktien 11 procent på Nasdaq, før handlen blev suspenderet.

Ifølge Finans vil Elon Musk beholde sine 20 procent af selskabet, hvis Tesla bliver afnoteret, og ingen andre investorer vil få bestemmende indflydelse. Formålet er at sikre ro til udviklingen af Tesla, skriver Musk i en mail til de ansatte.

Ifølge Musk vil prisen på aktierne ved en afnotering være 420 dollars. Det giver Tesla en værdi på 71 milliarder dollars, som er langt mere end General Motors og Ford, der begge tjener gode penge.

Snapchat mistede brugere i andet kvartal

En af de unges foretrukne kommunikationskanaler Snapchat ser ud til at have mistet momentum. I hvert fald droppede antallet af aktive brugere med to procent i andet kvartal af 2018. Faldet er det første siden Snapchat blev etableret i 2011. Platformen har nu 188 millioner aktive brugere.

Ifølge Bloomberg har en ændring af app’en i foråret ramt brugeroplevelsen.

Zalando har vind i sejlene

Den store modebutik på nettet, Zalando, viser fremgang i det seneste halvårsregnskab, når det gælder antallet af kunder og besøg på sitet. Antallet af aktive kunder voksede fra 21,2 millioner i første kvartal af 2017 til 24,6 millioner. Antallet af besøg på sitet voksede med 19 procent til 1,4 milliarder, skriver Ritzau.

Omsætningen er også fulgt pænt med. Her er der vækst på 20 procent til 18,8 milliarder kroner.

Resultat af primær drift blev 537 millioner kroner - et fald på cirka 150 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år.

Svenskerne køber hybridbiler og elbiler som aldrig før

Et nyt svensk beskatningssystem af biler har givet voldsom fremgang for salget af hybridbiler og elbiler, skriver Computerworlds svenske søstermedie ComputerSweden.

Bare i juli blev der solgt 2.171 elbiler, så den svenske flåde af elbiler nu er oppe på 58.086. Det er en vækst på 115 procent i forhold til samme måned sidste år.

En væsentlig årsag er et nyt beskatningssystem, som giver en bonus på 60.000 svenske kroner til miljøvenlige biler, mens købere af almindelige biler skal betale mere i de første tre år.

Italiensk storbank dropper annoncering på Facebook

Den store italienske bank Unicredit dropper indtil videre Facebook som markedsføringskanal, fordi det sociale medie ikke opfører sig etisk.

Topchefen for banken henviser til Cambridge Analytica-skandalen, skriver Finans.

BBC bliver blokeret i Kina

Den engelske nyhedsgigant BBC kan ikke længere nås af brugere i Kina. BBC har skiftet til HTTPS på alle sine sites, og sites med den mere sikre forbindelse bliver rutinemæssigt blokeret af de kinesiske myndigheder, skriver BBC.

BBC anbefaler sine kinesiske brugere af benytte en VPN-forbindelse eller Psiphon-app’en til at omgå blokeringen.

Ifølge BBC’s tekniske chef gør brugen af HTTPS det betydeligt mere vanskeligt for ISP’er at registrere, hvilke nyheder man læser, og hvilke videoer man ser, og det bliver også sværere at undertrykke bestemte typer indhold.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere