Artikel top billede

(Foto: Jakob Kjøller / Jakob Kjøller)

Tidligere chef for Rigspolitets cybercrime-enhed skifter fra DSV til konsulentbranchen: “Jeg havde brug for at caste mig selv anderledes”

Den tidligere chef for Rigspolitiets cybercrime enhed, NC3, Kim Aarenstrup skifter jobbet som chef for den operationelle it hos DSV ud med jobbet som konsulent hos sikkerhedsfirmaet Fort Consult.

Efter bare et år som chef for den oprationelle it hos DSV skifter Kim Aarenstrup nu job og bliver executive advisor hos it-sikkerhedfirmaet Fort Consult.

“Jeg skifter, fordi jeg gerne ville finde et job, der matchede min profil bedre, og jeg havde brug for at skifte til et sted, hvor professionalismen var i højsædet,” siger Kim Aarenstrup.

Læs også: Dansk cyber-politichef: "Uden Europol risikerer Danmark at blive slaraffenland for it-kriminelle"

Var det noget, du manglede hos DSV?

“Jeg havde nok fået castet mig selv til en rolle, hvor jeg ikke fik brugt mine samlede senioritet og kompetencer.”

Læs også: Tidligere cybercrime-chef bliver it-sikkerhedschef i DSV

Kim Aarenstrup har tidligere været chef for Rigspolitiets Nationale Center for Cybercrime og it-sikkerhedschef hos A.P. Møller-Mærsk.

Når man ser på det udefra, kunne det se ud som om, at du skifter fra at have ansvaret for it-sikkerheden til nu at skulle rådgive om den?

“Det kan man godt sige. Jeg vil gerne gøre en forskel for mange, og når man sidder i en virksomhed, kan man kun nå et stykke. Jeg har brug for at give noget af den viden videre, jeg har fået gennem en lang karriere til flere virksomheder og til dansk erhvervsliv,” siger han.

Skal rådgive topchefer

Hos Fort Consult kommer Kim Aarenstrup til at skulle rådgive topchefer og bestyrelser om it-sikkerhed og dermed være med til at få sat it-sikkerheden på dagsordenen i de danske virksomheder.

Læs også: Ny-ansat it-sikkerhedschef i DSV: “Vi udsættes dagligt for angreb”

“Hvis man kan forklare direktionen og bestyrelserne i virksomhederne, hvad det er for nogle håndtag, de skal trække i, for at det bliver effektivt, kan vi gøre en kæmpe forskel. Det er noget af det, jeg brænder for. At gøre en betydelig forskel her i samfundet,” siger han.

Og netop Kim Aarenstrups erfaring fra store virksomheder er en af grundene til, at han har fået jobbet hos Fort Consult.

“Kim kommer med mange års erfaring i bagagen, og har vigtig viden fra den anden side af bordet, i kraft af sine mange år som CISO, og herunder forståelse af kommunikationen mellem CISOen, CEOen og bestyrelsen. Denne viden er vigtig, da mange af vores klienters udfordringer ligger internt i denne kommunikation,” skriver Peter Troels Brahe, chef for Risk Management & Governance hos Fort Consult i en pressemeddelelse.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Udviklere til Internationalt samarbejde

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI)

IT-udvikler
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere