Sundhedsminister undsiger regioners udmelding om Sundhedsplatformen: "Det er helt faktuelt forkert"

Ellen Trane Nørby kalder det "helt faktuelt forkert," når Region Hovedstaden og Region Sjælland melder ud, at forsinkelsen af en opdatering til Sundhedsplatformen, skyldes, at staten har har udskudt implementeringen af Landspatientregisteret. Det er regionerne selv, der har bedt om udskydelse, ifølge ministeren.

"Det undrer mig meget, at Region Sjælland og Region Hovedstaden har meldt ud, at opdateringen af Sundhedsplatformen er forsinket, fordi indfasningen af Landspatientregisteret er forsinket. Det er helt faktuelt forkert. Vi, i staten, er klar til at gå i luften med LPR3 til planlagt tid og har hele tiden været det."

Så bastant er udmeldingen fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til Dagens Medicin.

Dermed undsiger sundhedsministeren Heino Knudsen og Sophie Hæstrop Andersen, der er regionrådsformand hos henholdsvis Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Læs også: Danmark har tradition for kuldsejlede it-projekter i det offentlige: I hvilke andre brancher accepterer man en vare med 1.000 fejl?

Regioner bad selv om udsættelse
Onsdag meldte de to regioner ud, at en planlagt opdatering af det omstridte it-system Sundhedsplatformen, er blevet udskudt med tre måneder til februar 2019, fordi Sundheds- og Ældreministeriet sammen Danske Regioner, har besluttet, at Landspatientregistret, LPR3, ligeledes skal udskydes.

Den historie kan du læse her: Regioner udskyder opdatering af Sundhedsplatformen

Ellen Trane Nørby understreger, at det var Danske Regioner, der bad ministeriet om udsættelse af LPR3 i starten af sommeren med en begrundelse om, at Sundhedsplatformen ville blive lettere at opdatere. Derfor undrer hun sig over, at de to regioner nu giver staten skylden for udsættelsen.

Ministeren oplyser til Dagens Medicin, at hun nu vil tage fat i Danske Regioner for at få klarhed over, om regionerne rent faktisk er klar til at gå luften med LPR3 til november, som oprindeligt var planlagt.

Læs også: Sundhedspersonalet i Region Hovedstaden var ikke klar til Sundhedsplatformen: Tre ud fire modtog utilstrækkelig undervisning



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Nyt Stig Abildsø-selskab er blevet Cisco-guldpartner på 17 måneder: "Det er i hvert fald danmarksrekord"
Interview: I september 2017 gik Wingmen Solutions på markedet. 17 måneder efter er selskabet guldpartner med Cisco. "Det er i hvert fald danmarksrekord," lyder det fra bestyrelsesformand Stig Abildsø, kendt fra netværksikonet Axcess.
Computerworld
SSD-priserne kollapser: De lynhurtige drev koster under det halve af, hvad de gjorde i 2018
Efter en periode med prisstigninger, falder priserne på de hurtige SSD-drev nu hastigt.
CIO
Tech fra Toppen: Det har CIO Mads Madsbjerg Hansen fra FLSmidth lært af flere års global it-konsolidering
Tech fra Toppen: Flere års arbejde har betydet en reduktion i antallet af it-systemer hos FLSmidth. Men processen har ikke været uden overraskelser. Hør hvad CIO Mads Madsbjerg Hansen har lært af den omfattende og globale proces.
Job & Karriere
Toke Kruse: Jeg spår, at humankapital i 2019 erstattes af it-kapital
I 2019 vil vi se en kæmpe udskiftning af ressourcer, hvorunder de menneskelige processer overtages af software, der gør os mennesker hurtigere og mere effektive. Betyder det store fyringsrunder? Måske.
White paper
Sådan gør du din forretning agil uden at komplicere netværkssikkerheden
Mange virksomheder er i gang med en form for digital transformation, i forhold til hvordan produkter og services bringes til markedet og i sidste ende levere værdi til kunderne. Men digital transformation bringer også kompleksitet med sig i forhold til dem der opererer netværket. I dette white paper kigger vi nærmere på, hvordan du laver en succesfuld transformation og gør dit netværk sikkert.