Artikel top billede

Landbrugsstyrelsen på vej med kæmpe it-ordre: Vil købe it-ydelser for op mod 125 millioner kroner

Styrelsen forventer, at mindst fem leverandører vil forsøge at lande kæmpeordren på op mod 125 millioner kroner .

Landbrugsstyrelsen søger ny it-leverandør og sender nu kæmpeopgaven med dels at udvikle og dels at vedligeholde en række systemer i udbud.

Det drejer sig om ‘nyudvikling, videreudvikling og vedigeholdelse’ af styrelsens såkaldte TAS-systemer.

Det står for ‘tilskudsadministration’ og dækker over de ret omfattende systemer, som styrelsen i dag anvender til ansøgninger, sagsbehandling og udbetalinger til landbruget.

I dag anvender styrelsen systemer som BTAS, CAPTAS og EUS på området, og det er et kriterie, at en leverandør skal kunne samarbejde med styrelsens nuværende it-leverandører, som tæller CGI, Statens IT, Formpipe og Cowi.

Opgaven består i at levere bistand over en bred kam til it-området - herunder gennemførelse af større projekter, løbende tilpasning, opgraderinger og vedligeholdelse af CAPTAS, systemsupport og drift af administrationssystemerne.

I udbudsmaterialet - som du finder her - skriver Landbrugsstyrelsen, at ordren dækker over fire år og har en samlet værdi på mellem 100 millioner og 125 millioner kroner eksklusive moms.

Styrelsen forventer, at op mod fem leverandører vil byde på opgaven og forventer at prækvalificere fem leverandører.

Interesserede leverandører har travlt, for Landbrugsstyrelsen lukker for ansøgninger allerede 6. september.

Udbuddet er en del af Landbrugsstyrelsens store it-plan.

Styrelsen står i dag bag en af de største statslige it-afdelinger herhjemme, den gik i fjor i gang med en meget ambitiøs it-plan, som du kan læse mere om her: Kæmpe it-satsning i Landbrugsstyrelsen: Nye it-projekter for 90 millioner - skal bruge mange nye medarbejdere.

En af Landbrugsstyrelsens centrale opgaver er at flytte penge fra EU og ud til landbrugs-erhvervet, hvilket er en opgave, som i dag altid foregår digitalt - og som kræver ret omfattende automatisering, så sagsbehandlingstiderne bliver så korte som mulig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere