Artikel top billede

Nvidias Jensen Huang løfter sløret for klodens første grafikkort med en ray-tracing GPU ombord.

Nvidias nyeste grafikkort er et bæst til 65.000 kroner, som kan noget helt unikt

Grafik-producenten Nvidia lancerer dens nye Turing-arkitektur. Første kort med teknologien ombord bliver en hidsig sag med unikke ray-tracing features.

Nvidia løfter sløret for selskabets første grafikkort med en spritny arkitektur, døbt Turing, der ifølge virksomheden selv udgør det største teknologiske spring siden CUDA blev introduceret i 2006.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Første grafikkort med teknologien ombord, Quadro RTX 8000, er ikke tiltænkt den almene forbruger med sin debutpris på 10.000 amerikanske dollar, når det udkommer sidst på året.

Det svarer til godt 65.000 kroner herhjemme – før eventuel told og afgifter.

Til den nette sum får du et kort som kan bryste sig af at have hele 48GB GDDR6 VRAM ombord som i selskab med de 4.608 CUDA-kerner vil levere en ydelse på op til 16 teraFLOPS. Det svarer til seksten tusinde milliarder udregninger per sekund.

Seneste arkitektur fra selskabet, Volta, mønstrede maksimale 14,8 teraFLOPS i det 8.999 dollar dyre Quadro GV100-kort fra marts 2018.

RTX 8000 kortet er tænkt til brug i arbejdstationer eller den lnyligt annoncerede RTX-server, hvor op til fire RTX-kort kan dele 96GB RAM i en server-enhed.

Klodens første ray-tracing GPU

RTX 8000 kortets største gevinst ligger dog ikke den rå regneydelse, men hviler i stedet på et nyt modul til såkaldt ray-tracing-udregninger.

Ombord på Nvidias nyeste vidunder finder du nemlig en ray-tracing enhed, døbt ’RT Core’, som kan give realistiske belysning-effekter som hidtil har været forment grafikkort. Udregningerne til at levere ray-tracing i realtid har hidtil været for krævende.

Her lover Nvidia, at RTX 8000 kortet vil levere 10 gigarays per sekund.

Det er 25 gange højere raytracing-ydelse end tidligere kort – uden dog at specificere andet end, at kortet der sammenlignes med, er fra den forrige Pascal-generation (forgængeren til Volta).

Sammen med Nvidias ProViz-teknologi håber selskabet på, at ray-tracing teknologien vil kunne assistere den rasterizering der i dag benyttes i grafikkort til at levere mere naturtro resultater når der renderes.

Dertil kommer 576 dedikerede kerner til tensor-udregninger, et lille fald i forhold til de 640 som findes i den eksisterende GV100-topmodel.

Tensor-udregninger er essentielle i det eksploderende marked for neurale netværk, maskinlæring og andre AI-baserede løsninger.

Læs også: Nvidia og AMD får ny konkurrent: Nu vil Intel springe ud som grafikkort-producent




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere