Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Nyt digitalt akademi i Aarhus / Nordisk Film køber op i spilfirma / Maersk Supply blokerer for Facebook og streaming / Belgiere køber danske 3C Consult

Nyt digitalt akademi i Aarhus. Nordisk Film køber op i spilfirma. Nets: Kontaktløse dankort gør livet svært for lommetyve. Maersk Supply blokerer for Facebook og streaming. Belgiere køber danske 3C Consult. Trump øger egen kontrol over cyber-våben. Ubers omsætning i andet kvartal stiger med 63 procent.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne torsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Nyt digitalt akademi i Aarhus

Boligportalen og Lead Supply har åbnet et digitalt akademi i Aarhus med navnet Digital Academy, hvis website du finder her.

Akademiet tilbydet et fire måneders praktikforløb til 11 universitets-studerende.

Til Børsen fortæller administrerende direktør i North Media Online, Henrik Løvig, at de 11 studerende i en tredjedel af undervisningstiden vil blive undervist af akademiets egne specialister i strategi, forretningsudvikling, performance og lignende.

“Resten af tiden løser de konkrete opgaver i virksomhederne. Vi slutter med en studietur til Warszawa, hvor Google Campus stiller faciliteter til rådighed for iværksættere. Vi får adgang til Googles træningsmoduler og deres medarbejdere. Vi arbejder også sammen med AU Incubator, en celle ved Aarhus Universitet, der har 75 pladser til iværksættere, som kan starte op, mens de studerer,” siger han.

Nordisk Film køber op i spilfirma

Nordisk Film køber sig ind i det svenske spilfirma Raw Fury, skriver selskabet i denne meddelelse.

Nordisk Film lægger 36 millioner kroner på bordet for det, som selskabet kalder for en ‘betydelig minoritetsandel’ af det svenske selskab med 16 medarbejdere.

Raw Fury udvikler ikke computerspil, men udgiver dem. Selskabet står således for distributionen af blandt andet Kingdom.

Nordisk Film har i den seneste tid investeret en del penge i spilbranchen og har købt sig ind i en række selskaber - seneste svenske Avalanche Studios, der er Nordisk Films største investering til dato.

Nets: Kontaktløse dankort gør livet svært for lommetyve

De kontaktløse dankort gør ‘livet surt for bylivets lommetyve,’ lydet det fra Nets i en meddelelse.

“Det har tidligere været en udfordring, at kriminelle målrettet forsøger at aflure PIN-koder, når man står tæt op ad hinanden ved bardisken i nattelivet, hvor det kan være svært at skærme af for sin kodeindtastning. Er koden først afluret, stjæler den kriminelle kortet og hæver hurtigt store beløb i forskellige pengeautomater, indtil kortet bliver spærret. Med den store andel af kontaktløse betalinger mindskes den risiko markant," lyder det her fra Jeppe Juul-Andersen, direktør med ansvar for Dankort hos Nets.

Maersk Supply blokerer for Facebook og streaming

Rederiet Maersk Supply har på grund af internet-problemer blokeret for besætningsmedlemmers adgang til Facebook og streaming på alle dets skibe, skriver søfartsmagasinet Co-sea.dk.

Søfolkene kan dog stadig maile og bruge WhatsApp og lignende.

Blokeringen skyldes angiveligt problemer med Inmarsat.

“Maersk Supply Service er fuldt ud opmærksom på, at den nuværende tilstand med blokering af adgang til for eksempel sociale medier er til stor gene for de søfarende om bord. Vi har forståelse for, at den nuværende midlertidige tilstand er indført af sikkerhedsmæssige årsager, og vi forventer, at Maersk Supply Service - som stillet i udsigt - har gennemført de nødvendige opgraderinger senest med udgangen af oktober,” siger John Ibsen, Metal Maritime til bladet.

Belgiere køber danske 3C Consult

Det belgiske Salesforce-selskab 4C køber danske 3C Consult, der med sine 16 medarbejdere er specialiseret i netop Salesforce.

4C har 270 medarbejdere fordelt over en række europæiske lande.

3C Consult, der har hovedkvarter i Søborg, har været ejet af CEO Anders Harbo med 25 procent og Henrik Moestrup, der har ejet 75 procent.

Selskabets bruttofortjeneste var i 2017 godt fem millioner kroner og her landede selskabet et lille overskud på 23.000 kroner. I 2016 landede 3C Consult et underskud på 1,7 millioner kroner.

"Dette skridt gør det muligt at tilbyde virksomheder på det skandinaviske marked en endnu bredere vifte af kompetencer og ekspertise," lyder det fra Anders Harbo i en udsendt meddelelse.

Trump øger egen kontrol over cyber-våben

USA’s præsident Donald Trump er ifølge Wall Street Journal godt i gang med at lempe på de restriktioner, som hans forgænger, Barack Obama, indførte for den amerikanske regerings anvendelse af cyber-våben.

Trump har netop underskrevet en annullering af det såkaldte President Policy Directive 20, som indførte en tværinstitutionel proces, inden USA kan fyre cybervåben af.

Uden denne regel har Trump og den amerikanske regering dybest set direkte adgang til affyringssknappen uden indblanding fra andre.

Obama-reglen er tidligere blevet kritiseret for at stå i vejen for muligheden for at reagere hurtigt og effektivt på eventuelle aggressioner.

Ubers omsætning i andet kvartal stiger med 63 procent

Ubers omsætning i andet kvartal er steget med 63 procent til 2,8 milliarder dollar.

Samtidig er de såkaldte ‘gross bookings’ - selskabets måletal for den overordende efterspørgsel efter selskabets biler - steget med 41 procent.

Uber tjener dog fortsat ikke penge. Underskuddet i kvartallet landet på 891 millioner dollar, hvilket jo også er en sjat. Det er dog mindre end tabet i det tilsvarende kvartal i fjor, hvor Uber tabte 1,1 milliarder dollar, så på den måde går det jo den rigtige vej.

Dog tabte Uber i første kvartal ‘blot’ 550 millioner dollar.

Uber meddeler, at selskabet for tiden investerer i nye forretningsområder som mad-udbringning og scootere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere