Artikel top billede

Ekstremistisk indhold skal fjernes under en time på de sociale medier, mener EU’s sikkerhedskommissær. Ellers vil det udløse bøder.

EU truer sociale medier med bøder: Terror-indhold skal fjernes indenfor en time

Ekstremistisk indhold skal fjernes på under en time på de sociale medier, mener EU’s sikkerhedskommissær. Ellers vil det udløse bøder.

EU-parlamentet vil indføre sanktioner over for sociale medier, som ikke fjerner terrorist-propaganda hurtigt nok. Det erfarer The Financial Times som skriver, at et sådant lovgivningsforslag er på vej i næste måned.

Ifølge den kommende lovtekst vil EU efter sigende uddele bøder til virksomheder, som ikke fjerner terrorist-produceret indhold fra deres platforme indenfor en time. Det vil betyde et træk væk fra tidligere lovgivning som gjorde det op til virksomhederne selv at fjerne propagandaen.

Et sådant lovforslag vil særligt ramme sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter der hver dag modtager millionvis af nye beskeder.

Ifølge EU’s sikkerhedskommissær, Julian King, vil lovgivningen gælde virksomheder uanset størrelse, hvorfor mindre platforme også vil blive berørt.

Forrige år dokumenterede den britiske tænketank Policy Exchange i rapporten ’The New Netwar: Countering Extremism Online’, hvordan ekstremistiske bevægelser benyttede sig af sociale platforme som Telegram, Twitter og YouTube til at udbrede terrorfremmende indhold online.

Her blev Twitter fremhævet som jihadisternes favoritmedie, ved at stå for 40 procent af den identificerede terror-relaterede trafik.

Se også: Her er truslerne for fremtidens smarte byer - og metoden som vi skal anvende til at sikre dem

Kunstig intelligens og fælles databaser til hjælp

Hos de berørte sociale medier tages der forholdsregler mod misbruget af deres platforme.

Blandt andet beskriver The Next Web hvordan kunstig intelligens nu benyttes til automatisk at genkende terrorrelateret indhold samt hvordan fælles databaser registrerer indhold der promoverer terrorisme.

Til trods for eksisterende tiltag, kan terrorgrupperinger som ISIS og deres tilhængere stadig dele indhold over de sociale platforme. I en nylig undersøgelse foretaget af the ’Counter Extremism Project’ nåede 1.348 terror-fremmende videoklip at få sammenlagt 163.391 visninger inden YouTube pillede dem ned.

I alt nåede 24 procent af videoerne at være tilgængelige på platformen i over to timer, længe nok til, at de kunne nå at blive downloadet og distribueret videre over andre platforme som Facebook eller Twitter.

Læs også: Google sætter Adwords ind i kampen mod radikalisering og rekruttering af terrorister til ISIS på YouTube




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere