Artikel top billede

Massevis af brugere raser over elendig billedkvalitet på ny dansk streamingtjeneste: Som at koble en gammel vhs-maskine til en storskærm

Den nye danske streamingtjeneste Strive havde store problemer i åbningsweekend. De utilfredse brugere står i kø på tjenestens Facebook-profil.

Den nye nordiske streamingtjeneste Strive, der udelukkende viser kampe fra de bedste fodboldligaer i Spanien og Italien, fik ikke verdens heldigste debut, hvis man skal tro tjenestens brugere.

Tjenesten gik i luften fredag aften, men igennem hele weekenden har kritikken fra brugerne haglet ned over tjenesten, der koster 79 kroner om måneden eller 499 kroner, hvis man tegner abonnenment for et helt år.

En lang række frustrerede brugere brokker sig på Strives Facebookside over, at der ikke streames i broadcast tv-kvalitet med 50 billeder per sekund, men kun det halve, ligesom den mængde billeddata, der streames, heller ikke lever op til brugernes forventninger.

Henover weekenden har Strive fået 35 anmeldelser på Facebook.

På et tidspunkt var gennemsnittet helt nede på en stjerne ud af fem, men det er nu steget til halvanden stjerne.

Eksempelvis skriver en Strive-bruger, at billedekvaliteten svarer til den man får, hvis man kobler en gammel vhs-maskine til en storskærm, mens en anden bruger skriver, at billedekvaliteten vækker minder om, da han i 90'erne fulgte den italienske Serie A på et grynet billederørs-tv.

Læs også: Globalt eventfirma åbner ny streamingtjeneste i Danmark

Lover flere apps i fremtiden

De negative kommentarer fortsætter i lang tid, hvis man scroller ned på Strives Facebookside, og det er kun kvaliteten, der klages over.

Brugerne brokker sig også over, at tjenesten endnu ikke har udviklet apps til Apple tv og smart-tv.

Det er det globale sport- og eventfirma IMG, der står bag tjenesten, som har følt et behov for at adressere de mange utilfreds kunder.

På Facebook undskyldte Strive allerede sent fredag aften for de problemer, der har været i debutweekenden.

Lørdag gjorde tjenesten det så klart, at der på et senere tidspunkt vil komme apps til Apple tv og Smart tv, mens det kun er muligt at streame via Airplay eller Chromecast lige nu.

Desuden lover selskabet, at det arbejder på at forbedre billedkvaliteten, men lige nu streames 25 billeder per sekund.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere