Amazon går amok: Her er selskabets 13 smart-nyheder til hjemmet og bilen

Hjemmet skal være propfyldt med smart-enheder, og det skal ikke koste alverden at få opgraderet hjemmet, når man ser på Amazons efterårskollektion af smart-enheder.

Amazon er opsat på at bevare førertrøjen, når det gælder smart-højttalere og andre forbundne enheder til hverdagen.

Det ses tydeligt i selskabet netop lancerede efterårskollektion, hvor Amazon introducerede intet mindre end 13 forskellige enheder udstyrede med den digitale assistent Alexa.

De fleste af dem hører til Amazons Echo-familie af smart-højttalere og smart-displays – men andre enheder til hjemmeovervågning og kokkering i køkkenet er også blandt sværmen af Amazon-nyheder.

Ny Lyd
Echo-familien af lydenheder vil overordnet set få en overhaling, med introduktionerne af en ny, mere potent Echo Dot, en ny Echo Plus samt en stor boomende Echo Sub med ekstra bund i.

Den nye Dot koster 50 dollar - ligesom sin forgænger – men er nu udstyret med en 75 procent stærkere højttaler.

Læs også: Amazon forventes at lancere op til otte nye Alexa-produkter: Snart kan du måske tale med din microbølgeovn

Opgradering af Echo Plus
Også Echo Plus får en opgradering, blandt andet en offline-funktion, så hjemmets smartenheder stadigt kan styres, selv hvis wi-fi netværket ryger.

Med sin Sub giver Amazon den med den fulde bas-arm, men en stor, Apple HomePod-lignende, subwoofer med større lydambitioner.

Prisen er dog særlig skarp i forhold til konkurrenterne fra Sonos, Apple og Google. Bare 130 dollar – godt 800 kroner – skal der slippes for højttaleren.

Sidst lydbaserede-enhed får til gengæld slet ikke nogen højttaler indbygget, men skal alene fungere til stemme-input, dog med en udgang til din eksisterende højtaler. På den vis kan enhver højtaler forvandles til en smarthøjtaler. Pris: 35 dollar.

Er du til en mere audiofil løsning tilbyder Amazon også en Echo Link og Link Amp forstærker som fungerer som respektive bridge til din eksisterende receiver eller forstærker, mens Amp’en fungerer som selvstændig forstærker med to gange 60 watts output.

Se også: Først indtog den stemmestyrede hjælper hjemmet: Nu gør Amazon Alexa klar til at indtage arbejdspladsen

Skærm-nyt
Amazon er dog ikke bare til stemmestyring og musikafspilning, hvilket selskabet beviser med deres nye set top-boks Fire TV Recast samt smart-displayet Echo Show.

Med Fire TV Recast giver selskabet dit TV streaming-evner fra Amazons egen Prime-tjeneste samt øvrige streaming partnere.

Samtidig kan du med den optage udsendelser eller streame fra boksen til dine øvrige enheder som din smartphone eller hjemmets øvrige Echo-enheder.

En oplagt enhed at streame til bliver den nye Echo Show, som med sit 10 tommer store display kan fungere som et supplement til stuealteret.

Begge enheder får en debutpris på 229 amerikanske dollar, svarende til 1.450 kroner.

Se også: Amazons vilde vækst-tog buldrer videre: Derfor storsatser Amazon på Alexa og Echo

Til bilen, til soveværelset, til køkkenet, allevegne
Med dagens lancering vil Amazon helt ud i hjemmets kroge og endda ud i bilen.

Det starter givetvis i entréen, hvor et nyt overvågningskamera med navnet Ring, det såkaldte Stick Up Camera, fungerer både indendørs og udendørs og koster bare 180 dollar.

Næste værelse i spil bliver køkkenet, hvor en Amazon Basics mikrobølgeovn får intelligente funktioner som en Dash-knap som kan indstilles til at bestille mere popcorn – over Amazons hjemmeside naturligvis. Den tilbyder ikke stemmestyring, men kobles den op med Amazons øvrige Echo-produkter, vil den reagere på stemmekommandoer, så du kan bede den om at forlænge opvarmningen med et minut eller to. Pris: 60 dollar.

Echo Smart Plug er tænkt til hjemmets yderlige kroge, hvor den kan indstilles eller kommanderes til at tænde og slukke alt efter behov.

Sidst offensiv fra Amazon bliver til bilen, hvortil selskabet har kreeret Echo Auto.

Den 50 dollar dyre styk biltilbehør er skabt til have en plads omkring instrumentpanelet, hvor den vil registrere Alexa-kommandoer, styre musikafspilningen, klare opkald eller endda fjernstyre hjemmets øvrige smart-enheder.

Læs også:
Ugen i tech: Her er de tre vigtigste tendenser fra årets IFA-elektronikmesse
Ugen i tech: Kåring af den bedste stemmestyrede assistent, skærme som tåler tæsk, Philips Hue til badeværelset og lovende lavpristelefoner






Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Dansk sikkerheds-ekspert: Derfor er det en efterretningstjeneste, der står bag det store Facebook-hack
Interview: Der er rigtigt meget, der tyder på, at det er en efterretningstjeneste, der står bag det store Facebook-hak, vurderer sikkerhedsekspert Peter Kruse. Se hvorfor her.
Computerworld
Windows 10's katastrofe-update: Derfor begyndte den pludseligt at slette brugernes filer
Den seneste Windows 10 opdatering kunne i værste fald slette vigtige filer. Microsoft sætter tal på hvor mange der er berørt af den katastrofale fejl.
CIO
Forleden reparerede en mekaniker min bil: Det kostede 4.200 kroner, som min hjerne snød mig til at betale med et smil
De rationelle it-beslutninger du træffer er måske en illusion. Det lærte jeg da min bil gik i stykker og min hjerne snød mig til at tro, at alt var fint. Til gengæld fandt jeg tre fælder dine it-beslutninger kan falde i.
Job & Karriere
Her er syv job-annoncer der overrasker med helt usædvanlige overskrifter
Der er mange ledige it-job i øjeblikket. It-jobbank har her fundet syv spændende stillinger, der har det til fælles, at annoncen har en utraditionel overskrift.
White paper
Kundeservice som et konkurrencevåben
Kundeservice har i mange år været ensbetydende med lange telefonkøer, men i dag er situationen heldigvis helt anderledes. Virksomheder bruger det som et vigtigt konkurrenceparameter, og kunderne forventer ligeledes at få den rigtige hjælp, ellers går de til en anden virksomhed. I dette whitepaper gennemgår vi fem simple trin, der kan give jer vigtige konkurrencefordele.