Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Pludselig stop af teleauktion tages op på Christiansborg / Apple har nu overtaget Shazam / Carestream vinder udbud i Region Syddanmark / Aarhusiansk it-firma satser på mindfullness

Pludselig stop af teleauktion tages op på Christiansborg. Apple har nu overtaget Shazam. Carestream vinder udbud i Region Syddanmark. Aarhusiansk it-firma satser på mindfullness. 20 millioner kroner til pensions-startup. RTX’ finansdirektør forlader firmaet.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Pludselig stop af teleauktion tages op på Christiansborg

Socialdemokraternes teleordfører, Karin Gaardsted, vil tage Energistyrelsens pludselige udskydelse af auktionen over nye mobilfrekvenser op, når teleforligskredsen mødes i dag, siger hun til ITWatch.

Auktionen skulle egentlig været gået i gang i dag, men blev i går udskudt på ubestemt tid uden varsel - og uden forklaring.

Karin Gaardsted fortæller, at hun aldrig har oplevet noget lignende.

“Jeg vil tage sagen op med ministeren, for vi skal vide, hvad der ligger bag. Og får vi ikke en ordentlig forklaring, så laver jeg ballade," siger hun til mediet.

Læs mere om udskydelsen her: Energistyrelsen afblæser pludselig stor dansk frekvensauktion i allersidste øjeblik: Men vil ikke fortælle hvorfor.

Apple har nu overtaget Shazam

Apple nu endeligt overtaget musiktjenesten Shazam, meddeler selskabet. Det sker mere end ni måneder efter, at de to selskaber gav hinanden håndslag på overtagelsen. Det skete i december i fjor.

Apple betaler 2,5 milliarder kroner for Shazam, der er en løsning baseret på kunstig intelligens, som anvendes til at identificere og genkende sange. Shazam-appen er blevet downloadet mere end en milliard gange.

"Vi har en fælles kærlighed til musik og innovation, og vi er begejstrede over at kunne bringe vores teams sammen, så vi kan give brugerne endnu flere fantastiske måder at opdage, opleve og nyde musik på," lyder det fra Apple.

Du kan læse mere om Apples grunde til at købe Shazam her: Derfor vil Apple købe musik-appen Shazam for 2,5 milliarder kroner: Kan blive motor under Apples nye kæmpe-satsning.

Carestream vinder udbud i Region Syddanmark

Region Syddanmark har udpeget Carestream som vinder af et udbud om levering af en fælles it-løsning til billed-diagnosticering til regionens sygehuse.

Med det nye system skal fire nuværende løsninger slås sammen til et enkelt system

“Billeder fra røntgen, CT-skanning, MR-skanning, PET-CT-scanning og mammografiscreening spiller nemlig en central rolle i mange sygdomsforløb, og det vil både lette arbejdsgangene og patientsikkerheden, når de forskellige billeder og de medfølgende data ikke længere skal gemmes i hver sit system, men samles i ét,” lyder det fra regionen.

Regionen har afsat 79,6 millioner kroner til anskaffelse og drift til og med 2022. Til gengæld falder de årlige driftsudgifter med 9,8 millioner kroner, når løsningen er taget i fuld drift.

Aarhusiansk it-firma satser på mindfullness

Den aarhusianske softwarevirksomhed TimeXtender satser på mindfullness i dagligdagen, meddeler selskabet via såkaldt ‘chief dna og culture-officer Anne Krog Iversen i en pressemeddelelse.

Selskabet indleder alle møder - også bestyrelsesmøder og partnermøder - med et minuts stilhed, og mindfullness er ‘på fire år blevet en del af TimeXtenders DNA’ med meditationsrum og fællesmeditationer, som har ‘påviselig effekt.’

Selskabet meddeler, at det har øget medarbejderstaben med 160 procent over de seneste to år.

“Her har værktøjerne og teknikkerne inden for mindfulness vist sig at være meget vigtige, og lært os at passe på os selv og kapere en hverdag, hvor mailboksen bugner, ændringerne sker med lynets hast, mulighederne er mange, og beslutningerne skal tages hurtigt”, lyder det.

20 millioner kroner til pensions-startup

Pensions-appen Grandhood modtaget 20 millioner kroner i venture-kapital fra Sunstone Capital, Seed Capital og Speed Invest, skriver Børsen.

I alt har selskabet nu rejst 25 millioner kroner, som alle er blevet investeret i udvikling af den app, der er central for hele butikken.

“Vi er sat i verden for at hjælpe de pensionsløse danskere, hvilket typisk vil være selvstændige små virksomheder. Det er ikke fordi, de ikke har penge nok, men i højere grad fordi der ikke findes en pensionsløsning, der henvender sig til deres behov," siger Jon Lieberkind, der sammen med Jens Kam og Mathias Bredkjær har stiftet selskabet.

RTX’ finansdirektør forlader firmaet

Nordjyske RTX skal på jagt efter en ny finansdirektør. I en kort fondsbørsmeddelelse meddeler selskabet med hovedkvarter i Nørresundby nemlig, at selskabet finansdirektør, Kristian Frederiksen, er på vej ud ad selskabet.

“CFO Kristian Frederiksen har i dag informeret Selskabet om at han efter personlige overvejelser har besluttet at forlade RTX A/S per 31. januar 2019. Vi vil gerne takke Kristian for det år han har været i RTX A/S, og ønsker ham held og lykke fremover,” lyder det i meddelselsen, som du finder her.

RTX har omkring 150 medarbejdere og omsætter for knap en en halv milliard kroner om året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere