Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Waoo-kunder skal flyttes over til Stofa / Nodes køber aarhusianske Implicit / Børsnotering kan værdifastsætte Uber til enorme 120 milliarder dollar

Waoo-kunder skal flyttes over til Stofa. Nodes køber aarhusianske Implicit. Børsnotering kan værdifastsætte Uber til enorme 120 milliarder dollar. Paul Allens fantastiske liv på første klasse.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne onsdag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Waoo-kunder skal flyttes over til Stofa

Energiselskabet SE pønser på at flytte alle Eniigs tv-kunder over på Stofa som et resultat af fusionen mellem de to selskaber, som fusionerede for en uge siden under det fælles navn Norlys, skriver Mediawatch.

SE ejer i forvejen Boxer og Stofa, mens Eniig er blandt de største ejere af Waoo.

“Eniigs tv-kunder [skal] på sigt overflyttes til Stofa,” meddeler SE.

Læs mere om fusionen her: Fiberselskaberne Eniig og SE fusionerer: Det nye selskab skal servicere mere end en million tv- og internetkunder.

Nodes køber aarhusianske Implicit

App-selskabet Nodes køber det aarhusianske Sitecore-hus Implicit, som Nodes betegner som et af ‘verdens bedste Sitecore-huse.’

“De er go-to-guys, når de komplekse løsninger skal laves. Derfor er de også allerede, deres størrelse til trods, efterspurgt internationalt. Det passer godt med vores værdier og kompetenceprofil. Vi deler ambitionen om at levere højt specialiserede teams og at være de bedste indenfor vores felt,” lyder det fra Nodes om de små 20 medarbejdere i Implicit.

Det aarhusianske selskab har blot tre år på bagen og omsatte i fjor for knap 12 millioner kroner.

Selskabets fire stiftere, Rune Alblas, Ulrich Kronvold, Lars Erhardsen og Søren Skov, fortsætter i Nodes, der nu har omkring 100 medarbejdere og en omsætning tæt på de 100 millioner kroner.

Børsnotering kan værdifastsætte Uber til enorme 120 milliarder dollar

Både Uber og konkurrenten Lyft sigter efter børsnotering til næste år. Og Ubers notering står til at blive en af de mest lukrative nogensinde - i hvert fald hvis storbankerne Morgan Stanley og Goldman Sachs vurderinger holder stik.

De prisfastsætter ifølge Bloomberg nemlig Uber op til enorme 120 milliarder dollar. Det svarer til 770 milliarder kroner.

Lyft vurderes af selskabets banker til at kunne indbringe omkring 25 milliarder dollar ved en børsnotering.

Uber-topchef Dara Khosrowshahi har tidligere sagt, at han sigtede efter en notering i andet halvår 2019. Men med de nye meldinger overvejer han nu at fremrykke noteringen til første halvår, skriver Bloomberg.

Paul Allens fantastiske liv på første klasse

Microsoft-medstifter Paul Allen døde natten til i går på grund af en ondartet kræftsygdom, hvilket du kan læse mere om her: Microsoft-stifter Paul Allen død af kræft - blot 65 år gammel.

Paul Allen trak sig ud af den daglige drift af Microsoft som blot 30-årig og levede det meste af sit voksne liv som et af verdens rigeste mennesker. Og det var på første klasse, for formuen fik ben at gå på og blev investeret i mange forskellige ting - både sjov og spas og områder, som andre kunne få gavn af.

BusinessInsider har sammensat en oversigt over nogle af de ting, som Paul Allen investerede sine mange penge i - blandt andet fire kæmpe-yachter, eftersøgninger, en ubåd, kunst, en samling af jagerfly fra Anden Verdenskrig, et museum og andre ting.

Du kan se oversigten hos BusinessInsider her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere