Artikel top billede

Forbrugerorganisationer anklager Amazon for at manipulere med anmeldelser: ”Amazon er ved at udvikle sig til en pay-to-play platform”

Forbrugerorganisationer kritiserer Amazons måde at indhente brugerbedømmelser af varer på e-handelsplatformen. Den forfordeler de øvrige handlende på platformen.

E-handelsgiganten Amazon indledte for to år siden et storstilet offensiv mod misvisende anmeldelser på selskabets handelsplatform.

Nu skulle det ikke længere være muligt at dele produkter ud til professionelle anmeldere mod en positiv omtale.

Det er en praksis, som Amazon indså gav fordele i forhold til selskabets søgealgoritmer, mens det samtidig undergravede anmeldelsernes troværdighed.

Til formålet indførte Amazon sit ’Vine’-program, hvor Amazon skulle agere mellemled mellem forhandlerne og anmelderne og dermed sikre vandtætte skodder mellem de to parter.

Men med Amazons stadigt voksende antal af egne produkter og brands, over 120 til dato, er den samme kontrol af anmeldelser ikke i spil, skriver Bloomberg.

Se også: Amazon lægger sig ud med de handlende på platformen: Sælger stadigt flere egne produkter

Forbrugerorganisation: Amazon manipulerer

I følge forbrugerorganisationen Fakespot, der moniterer troværdigheden af brugeranmeldelser på nettet, bliver der manipuleret med anmeldelserne fra Amazons side.

Her bliver Amazons Vine i udbredt grad benyttet til at uddele gratis produkter til anmeldere for at opnå en bred base af positiv omtale til selskabets egne produkter.

Netop den praksis, som Amazon forsøgte at knægte med introduktionen af Vine for to år siden.

Vil en forhandler derimod introducere et nyt produkt på platformen, skal disse endda igennem et nyt program, det såkaldte ’Early reviewers program’, hvor gratis produkter ikke kan uddeles til de første anmeldere – i stedet kan gavekort på op til tre dollar uddeles.

Det står i kontrast til Vine-programmets anmeldere, som kan optjene gratis varer for flere tusinde dollar.

Denne praksis giver vildledende anmeldelser vurderer Fakespot, som fremhæver AmazonBasics billige motorolie ’Full Synthetic SAE 5W-40’, som på under tre måneder har høstet over hundrede anmeldelser med gennemsnitskarakteren 4,5 ud af fem stjerner.

Det konkurrerende produkt fra Valvoline ’108’ har været seks år om at opnå en lignende karakter.

80 procent af AmazonBasics’ anmeldelser kom igennem Vine-programmet, mens alle Valvolines brugerbedømmelser kommer fra betalende Amazon-brugere.

Af samme årsag giver Fakespot AmazonBasics-olien brugerbedømmelse dumpekarakter i troværdighed: et ’F’, mens Valvoline høster topkarakteren ’A’.

Se også: Amazon går amok: Her er selskabets 13 smart-nyheder til hjemmet og bilen

Pay-to-play platform

Forbrugerorganisationen ReviewMeta’s grundlægger Tommy Noonan vurderer, at Amazons kontrol over Vine-programmet udgør en interessekonflikt.

“Hele idéen med vine-programmet var at sikre, at virksomheder ikke skulle udvælge eller yde indflydelse på anmeldelser,” siger han og fortsætter:

”Men nu hvor Amazons egne produkter går igennem programmet, er Vine ikke længere en neutral tredjepart. Her er en potentiel interessekonflikt”.

Flere Amazon-forhandlere har siden beklaget sig over, at deres handel på platformen har lidt, når Amazon introducerede deres egne konkurrerende brands.

De oplever, at Amazons egne produkter i stor stil bliver promoveret af selskabet. Amazon er ifølge dem ved at udvikle sig til en ’Pay-to-play’ platform, vurderer de.

De berørte forhandlerede har ikke ønsket at stå frem med navn, for at undgå repressalier fra Amazon, noterer Bloomberg.

Læs også: Derfor banker Amazon alle konkurrenterne: Selskabet er som skabt til at disrupte




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere