Artikel top billede

Tim Cook og Apple elsker GDPR: "Det er på tide, at resten af verden, inklusiv mit eget hjemland, følger trop"

Tim Cook mener, at USA og resten af verden bør følge EU's eksempel og indføre strengere og mere omfattende regler for beskyttelse af persondata.

Apples topchef, Tim Cook, har i en tale i Bruxelles netop rost GDPR og EU til skyerne.

"I år har I vist verden, at god politik og politisk vilje kan mødes for at beskytte alles rettigheder. Det er på tide, at resten af verden, inklusiv mit hjemland, følger trop."

Det skriver BBC.

Talen fandt sted i forbindelse med den internationale konference 'Conference of Data Protection and Privacy Commissioners'.

Her melder Tim Cook, at Apple støtter en omfattende føderal lovgivning i forhold til beskyttelse af persondata og privatliv i USA.

Læs også: Nørgaard: GDPR er en krig mellem USA og Europa - og EU’s tilgang vil vinde. Faktum

Tim Cooks udtalelser blev mødt af klapsalver fra deltagerne.

I talen beskriver han, hvad han omtaler som 'dataindustriens kompleks' med reference til, at virksomheder i dag tjener milliarder på, hvad folk klikker på, ønsker, drømmer om eller frygter.

Det er en situation, han mener "bør gøre os meget ubehagelige", endsige kun er til gavn for dem, der indsamler og handler med persondata.

Læs også: Aktivister bruger GDPR i angreb på Apple, Amazon, Facebook, Google og LinkedIn

Kommercielle interesser bag Tim Cooks udmelding?

Udmeldingen fra Tim Cook møder også bifald fra andre sider end i salen i Bruxelles.

"Jeg synes, at det er slående, at han siger det. Det er den slags ting, du normalt hører fra NGO'er," udtaler Jim Killock, direktør for Open Rights Group, der mener, at behovet for amerikansk lovgivning om privatlivet er ekstremt vigtigt.

Selvom han roser de gode takter fra Apple, peger han på, at det meget vel kan være kommercielle interesser, der giver anledning til Tim Cooks GDPR-tale.

"Amerikanske virksomheder taber troværdighed og uden den troværdighed, kan de ikke få den digitale økonomi til at fungere så godt som den burde."

Læs også: Løfter sløret på nyt site: Her kan du se og downloade alle de data, som Apple har på dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere