Artikel top billede

(Foto: Photo by Markus Spiske on Unsplash)

Apple inviterer til nyt hardware-event: Det forventer vi at se tirsdag

Nye iPads, ny MacBook Air, ny mini og en stribe opdateringer er bare noget af det, vi kan forvente at se fra tech-giganten tirsdag.

Tirsdag 30. oktober kl. 15.00 dansk tid går det løs igen.

Godt halvanden måned efter at Apple fremviste sine nye iPhone og Watch-kollektion, er selskabet klar med en ny portefølje af tablets, laptops og desktop-maskiner.

Stjernen i showet bliver sandsynligvis de to ny iPad Pro-tabletter, som begge rygtes til at få et omsiggribende re-design krydret med blandt andet nye kræfter, nyt display og ansigtsgenkendelse.

Dertil kommer også nogle længe ventede opdateringer til Apples efterhånden forsømte Macbook Air og Mac Mini-serier.

For laptopens vedkommende er det tre år siden, at der sidst er sket nyt, mens minien har været uændret i over fire år.

En opgradering til begge serier vil være kærkommen.

Læs også: To populære, men aldrende, Apple-produkter bliver omsider opdateret til efteråret

iPad Pro uden knapper

Årets iPad Pro-opdatering ser ud til at blive en af de mere ambitiøse.

Her vil Apple vrage home-knap og Touch-ID til fordel for større kant-til-kant skærm og swype-baseret betjening som i iPhone X.

Verserende rygter peger på, at der vil være to størrelser i spil: 11” og 12,9”, skriver The Verge.

Med redesignet vil Apple også vrage en række porte.

Lightning-stikket skal vi vinke farvel til, mens det i stedet bliver afløst af USB-C-stikket. Apple vil samtidig fortsætte sit korstog mod jack-stikket, som også her kan se frem til at blive udfaset.

Under overfladen vil iPad Pro få nye kræfter i form af en tunet version af den A12 hexa-core processor der i dag findes i iPhone Xs.

Softwaren vil hedde iOS 12.1 og der er allerede nu tegn på, at Apple vil sigte efter at gøre enhederne endnu mere produktive – blandt andet ved i samspil med Adobe at løfte sløret for en fuld version af Photoshop CC til iOS.

Læs også: Alt tyder på, at Apple helt vil droppe home-knappen i sine kommende produkter

Billig MacBook?

Apples MacBook Air har længe eksisteret som den billigste model i Apple laptop-lineup. Det er dog mere end tre år siden, den er blevet opdateret.

Det agter Apple at gøre noget ved i år med introduktionen af et redesignet MacBook Air.

Maskinen vil bevare det 13 tommer store displayformat fra sin forgænger, men vil blive betydeligt skarpere at se på, mens kanterne omkring skærmen vil slankes. USB-C standarden er også at forvente her, hvorfor det vil betyde, at Apples magnetiske Magsafe-forbindelse nu helt vil udgå.

Maskinen rygtes til at debutere ved 999 amerikanske dollar, en fjerdedel lavere end i Apples fikse 12 tommers retina-MacBook.

Den lave pris, sammen med vedholdende rygter om at Apple på sigt vil vrage Intel som processor-leverandør, kan indikere, at det bliver Apples egne A12 processorer, der her skal drive MacOS frem.

Se også: Her er de tre nye iPhones: Apple har netop præsenteret to frække topmodeller samt en helt ny "folketelefon"

Comeback til Mac mini

Apples billigste Mac star også til at gøre et comeback snart efter i mange år at have været næsten glemt i Apples portefølje. Seneste opdatering af serien stammer helt tilbage til oktober 2014.

Det bliver altså en maskine med fornyede kræfter der vil løfte sløres for, givetvis fortsat i det fikse kvadratiske format der kendetegner serien. USB-C porte er også at forvente her.

Kun få detaljer om enheden er indtil videre blevet afsløret om den kommende mini, hvorfor det også er sandsynligt, at en lancering først vil ske på et senere tidspunkt – muligvis også med Apples A12 processor som drivkraften.

Se også: Apple løfter sløret: Så mange skal arbejde på datacenteret i Viborg

Opdateringer og opfølgninger

Mens Apple forventes at præsentere fire nye produkter i morgen, vil også eksisterende produkter sandsynligvis også få en overhaling af maskinrummet.

Det gælder for Apples 12 tommers retina-Macbook, samt billigste Macbook Pro 13, som begge blev overset i forårets opdatering af Apples bærbare.

Samtidig har Apple en stribe produkter som lader vente på sig efter at have været annonceret i en rum tid. Apples AirPower måtte til trådløs opladning og en variant af AirPods med trådløs opladning blev offentliggjort for over et år siden, men mangler stadigt at få en egentlig salgsstart.

Det vil Apple givetvis ændre på ved morgendagens event.

Læs også: Apple præsenterer iOS 12 – hurtigere, smartere Siri, mindre stress og nye grimasser