Artikel top billede

Nokia indblandet i gigantisk hvidvaskningssag - kan have modtaget 640 millioner kroner fra fiktive selskaber

En berømt finansmand og hvidvaskningsjæger anklager Nokia for at være involveret i en gigantisk hvidvaskningssag.

Nokia er blevet identificeret som den største individuelle modtager af midler, der er relateret til en aktuel hvidvasknings-anklage mod Nordea.

Det skriver Bloomberg med henvisning til den berømte investor og hvidvaskjæger Bill Browder.

Det fremgår af dokumenter, som Bloomberg er kommet i besiddelse af, at intet mindre end 97,2 millioner dollar (640 millioner danske kroner), der muligvis er blevet hvidvasket, er endt på Nokias konto hos Nordea.

Beløbene lader ifølge Bloomberg til at være relateret til Nokias mobilforretning, der i 2014 blev afhændet til Microsoft.

”Nokia tager denne type anklager meget alvorligt, men vi kan ikke kommentere på dem, før vi har set indholdet af anklagerne fra hr. Browder,” oplyser Brett Young, talsperson for Nokia, i en udtalelse der blev offentliggjort søndag.

Tråde til Danske Bank-sag

Ifølge Bill Browder er i alt 405 millioner dollar blevet hvidvasket gennem Nordea i en sag, der angiveligt er forbundet til den aktuelle skandale med hvidvaskning i Danske Bank.

Bill Browder oplyser, at de midler som Nokia modtog kom fra fiktive selskaber med konti i Ukio Bank i Litauen. Selskaberne er ifølge Bill Browder oprettet med det formål at hvidvaske penge og unddrage sig skatter.

Læs også:
Kontroversielt it-system anvendt til at afsløre hvidvask-skandale i Danske Bank




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere