Artikel top billede

Fortalt til: Christoffer Lund-Hansen

Mennesker i IT
Udgivet 7. november 2018 kl. 09.00

Jeg var en fisk i vandet sammen med min bror (Preben Damgaard, red.) i 20 år, og jeg tog til Microsoft i USA med håb om at fortsætte, men der skete nogle ting, som gjorde, at det ikke fortsatte.

Dengang Microsoft bød på os (Navision, red.), var det med blandede følelser, for jeg havde allerede 200 millioner kroner stående i banken.

Så kommer Microsoft og siger, at jeg kan få en milliard kroner, men det ændrer jo ikke mit liv så meget.

Til gengæld skal jeg aflevere min spændende virksomhed, som er ved at gå world wide, jeg elsker at arbejde med teknologi, og jeg havde en masse dygtige folk under mig.

Derfor var det sådan lidt øv, da Microsoft ville købe os, for nu ville mit liv blive ændret.

Det var ærgerligt, at vi ikke fik lov til at køre videre, men man siger jo ikke nej.

Det var jo før, Apple og Google blev rigtigt store.

Dengang var Microsoft en slags IBM. Der var Microsoft og så alle de andre.

Microsoft havde kværnet IBM og Lotus, så nu sad selskabet på det hele med Windows og Office, og nu var selskabet så også gået ind på vores marked, så enten skulle vi sælge, eller også ville Microsoft blive vores konkurrenter, så vi følte ikke, at vi havde et reelt valg.

Alle eksperter ville sige, at vi ikke skulle lægge os ud med Microsoft.

Erik Damgaard, tidligere medejer af Navision og nu administrerende direktør i og stifter af Uniconta.


Flere mennesker i IT Om mennesker i it