Artikel top billede

Her er de største konkurrenceparametre for de danske netbutikker

Robotterne vinder frem i de danske netbutikker. Det samme gør eksporten til udlandet samt fri fragt, der efterhånden er blevet normalen, viser ny opgørelse fra FDIH.

Der er stor optimisme i den danske e-handelsbranche, oplyser foreningen af danske internethandlende, FDIH, på baggrund af foreningens netop offentliggjorte Logistiskanalysen 2018.

Ifølge rapporten forventer syv ud af 10 netbutikker stor vækst i de kommende år. De forventer nemlig at sende dobbelt så mange pakker om blot tre år.

“Optimismen forvandler sig dog ikke til naivitet, og netbutikkerne har stadig plads til realisme og selvindsigt, når det handler om logistik. 31 procent mener, at deres lager- og fulfillmentløsning har et klart optimeringspotentiale, og 28 procent mener, at der er behov for ekstern rådgivning for at kunne gøre det,” lyder det fra FDIH.

Ifølge Logistikanalysen 2018 er de fire største konkurrenceparametre for netbutikkerne for tiden:

- Antallet af leveringsmuligheder.

- Gratis levering.

- Levering i bestemte tidsintervaller.

- Levering samme dag.

Lagerkapacitet

Det fremgår desuden, at hele 36 procent af de danske netbutikker mener, at håndtering af lagerkapaciteten er blandt deres største udfordringer.

Blandt løsnings-mulighederne er outsourcing af logistik-opgaven samt indførelsen af lager-robotter, hedder det.

En lille andel - syv procent - har allerede automatiseret helt eller delvist via robotter, mens seks procent er godt i gang. Og 15 procent vil i gang med at indføre robotter inden for nogle få år.

”Forbrugerne forventer efterhånden, at de kan få deres varer i løbet af nul komma fem, og hvis butikkerne – især de store, der håndterer vildt mange ordrer – skal leve op til det, så kan det være nødvendigt at få robot-hjælp. Det har vi tydeligt set, når vi eksempelvis har besøgt Amazon og Boozt.com. Derfor er det godt, at de danske netbutikker også på det område er klar til at tage kampen op,” lyder det fra FDIH.

Foreningen peger også på, at de danske netbutikker bliver presset af udenlandske butikker.

I det lys glæder foreningen sig over, at lige under hver femte danske netbutik har godt gang i eksporten, i det de meddeler, at de sender hver fjerde pakke ud over landets grænser.

”Vi bliver presset af udenlandske butikker, så det er hammervigtigt, at kan vinde noget igen ved at sende nogle varer den anden vej over grænsen. I år er det især de store virksomheder, der har skruet op for eksporten, så der ligger også en opgave i at støtte de lidt mindre med at komme ud i verden,” lyder det fra FDIH.

Du kan læse hele meddelelsen fra FDIH her.

Computerworld besøgte i foråret EET's lagerhal i Ballerup ved København, hvor 44 robotter håndterer lageropgaver.

EET Group sender fra lageret hvert år mere end en million pakker ud i verden, som kan rumme alt fra det kritiske tandhjul til din laserprinter nede af gangen til to iPads, som sendes på vegne af Humac.

Det kan du læse mere om her: Tag med bag kulisserne hos EET: Sådan tjener 44 robotter en investering på 24 millioner kroner hjem på få år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere