Artikel top billede

Her er Danmarks bedste it-arbejdspladser: Vinderne af Great Place to Work fundet

Great Place to Work har kåret Danmarks bedste it-arbejdspladser. Se listen her.

Aarhusianske Elbek & Vejrup og københavnske IHH Nordic topper listerne over de bedste it-arbejdspladser blandt de it-virksomheder, der har deltaget i årets udgave af Great Place to Work.

Her bliver Elbek & Vejrup kåret som bedste arbejdsplads blandt de deltagende mellemstore virksomheder med mere end 50 medarbejdere.

Microsoft-huset Elbek & Vejrup har i dag omkring 130 medarbejdere og er i kraftig vækst.

IHH Nordic er bedste arbejdsplads blandt de deltagende mindre it-virksomheder med mellem 20 og 49 medarbejdere.

De to virksomheder modtog præmierne tirsdag aften til et arrangement i København.

“Når medarbejderne har det godt, har virksomheden det godt og kunderne er glade. Medarbejderne er og bliver Elbek & Vejrups vigtigste aktiv og kimen til den succes og vækst, vi har gennemgået de seneste år, “ siger Niels Elbek fra Elbek & Vejrup.

Både IIH Nordic og Elbek & Vejrup vandt også Great Place to Work i 2017.

Dengang fortalte IIH Nordic os om selskabets arbejdsuge på blot fire dage.

Det kan du læse mere om her: Dansk it-virksomhed indførte fire-dages arbejdsuge: I dag er sygefraværet rekord-lavt og direktøren har tabt sig 13 kilo

På Great Place to Works liste over de bedste arbejdspladser blandt de deltagende it-virksomheder kommer følgende fem virksomheder i top.

It-virksomheder mellem 50 og 499 medarbejdere

1: Elbek & Vejrup (Aarhus)

2: Pentia (København).

3: Devoteam (København).

4: Abakion (København).

5: Sopra Steria (København.)

It-virksomheder med mellem 20 og 49 medarbejdere

1: IHH Nordic (København).

2: Daxiomatic (Odense)

3: Precis Digital (København)

4: Invokers (København)

5: Geoinfo (Glostrup)

Computerworld undersøgte fornylig jobglæden i en række store og toneangivende it-virksomheder. Undersøgelsen viste, at medarbejderne hos Netcompany, SAS Institute og NNIT var helt i top.

Det kan du læse mere om her: Stor jobglæde-undersøgelse: Disse førende danske it-virksomheder har de gladeste medarbejdere

I en tid med stor efterspørgel efter de bedste it-folk, er det helt afgørende for virksomhederne at have et godt arbejdsklima at byde på, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at få fat i de dygtigste folk.

Det kan du læse mere om her: Godt arbejdsklima sikrer langt højere produktivitet: Jobglæde er afgørende for virksomhedens succes

Læs også:

Her er Danmarks bedste it-arbejdsplads: Aarhusiansk it-virksomhed vinder Great Place to Work for store it-virksomheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere