Artikel top billede

Zuckerberg vil sanere Facebook for ’borderline’ indhold: Sådan bliver de nye retningslinjer

Delvis censur: Selv indhold som ikke er i strid med Facebooks retningslinjer risikerer fremover at blive nedprioriteret af det sociale medies algoritmer.

Efter at have været i både mediers og myndigheders søgelys igennem det seneste år, åbner Facebooks op for at selskabets rangeringsalgoritmers skal ændres: Er indhold på kant med Facebooks retningslinjer, risikerer det at blive censureret fra brugernes feed.

Det skriver selskabets stifter og administrerende direktør, Mark Zuckerberg, på Facebooks hjemmeside.

Læs også: Er danskere ramt af kæmpe Facebook-hack? Det vil Facebook ikke svare på

Det strider med tidligere sorteringsalgoritner i Facebook-brugernes nyhedsfeed, hvor indhold med højt engagement som regel blev opprioriteret.

På selskabets blog noterer Facebook-stifter og direktør Mark Zuckerberg, at det han kalder ’harmful and borderline content’, altså skadeligt eller tvivlsomt indhold på kant med mediets retningslinjer, skal begrænses med det nye tiltag.

Se også: Facebook skal til at sende kedelig besked til millioner af brugere: Vi beklager, men din konto er blevet misbrugt

AI-systemer skal identificere synderne

Trækket kan ses som værende i modstrid med Facebooks egne interesser, hvor populære, men altså problematiske, opslag nedprioriteres.

Med mindre brugergenereret trafik og annoncering til følge.

Her udpeger han særligt sensationalistisk og provokerende indhold som værende problematiske, for det driver mere engagement hos Facebooks brugere end de lødige alternativer.

Som visuelt støttemiddel præsenterer Facebook en graf der illustrerer, hvordan indhold på platformen stiger i popularitet i takt med, at det nærmer sig kanten af Facebooks retningslinjer.

Med den nye politik, agter Facebook at knægte den mekanisme ved at pille ved incitamentet til at slå sensationspræget og provokerende indhold op på platformen.

Denne mekanisme er nedbrydende for den offentlige debat og leder til polarisering skriver han. ”I vores tilfælde kan det forringe kvaliteten af vores service’ påpeger han.

Hvordan det tvivlsomme indhold skal identificeres specificeres ikke, men maskinlæring skal tages brug.

”Vi træner i øjeblikket AI-systemer til at identificere ’borderline’ indhold, så denne kan blive spredt mindre,” skriver Facebook-chefen.

AI-bias nævnes her som værende et potentielt problem, men at løsningen på den udfordring ikke er klar endnu. ”Det arbejde er vigtig, det er under udvikling, og vi vil opdatere jer i takt med, at vi skrider frem”, bedyrer han.

Her udpeges click-bait og falske nyheder som særlige indsatsområder, hvor han oplyser, at den mest effektive måde at komme dem til livs, er ved at fjerne de konti, der ligger bag fra platformen.

Se også: Facebook kan have mistet én million europæiske brugere som følge af GDPR




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere