Artikel top billede

Endnu ingen løsning på årelang dansk skattestrid om 142 millioner kroner for Oracle - 'bestrider kraftigt' krav fra Skat

Oracle befinder sig trods flere møder med Skat fortsat midt i dansk skattesag om Oracles transfer pricing, hvor Skat mener, at Oracle har ført store skattepligtige beløb ud ad landet.

Otte år efter sagen tog sin begyndelse, befinder Oracle Danmark sig fortsat i åben strid med Skat i en batalje om Oracles transfer pricing-model.

I selskabets netop offentliggjorte regnskab for regnskabsåret 2017/18 meddeler selskabet, at det løbende har holdt møder med Skat om sagen i årets løb.

Det er sket med henblik på at ‘finde frem til en aftale mellem parterne og Oracle, som fjerner dobbelt-beskatning,” som det lyder fra selskabet.

“Der er endnu ikke blevet nået en endelig konklusion,” lyder det fra selskabet.

Du kan læse mere om Oracles helt nye regnskab her: Oracle Danmarks omsætning styrtdykker - licenssalg faldet med 62 procent på blot et år

Tvunget til at hensætte 142 millioner kroner

Sagen stammer helt tilbage fra Oracles regnskaber fra for omkring 10 år siden, hvor Skat igangsatte sagen med påstand om, at Oracle Danmark fra 2004 til 2008 har betalt kunstigt opskruede priser for handel mellem forskellige Oracle-selskaber i forskellige lande.

Konkret mener Skat, at Oracle har flyttet penge fra Danmark til det europæiske hovedkvarter i Irland - hvor selskabskatten dengang var meget lav - ved at sætte prisen for interne ydelser meget højt.

Oracle har som mange andre it-virksomheder europæisk hovedkvarter i Irland, der gennem en årrække har tiltrukket mange it-selskaber i kraft af den meget lave selskabsskat på blot 12,5 procent.

Foruden Oracle har blandt andet Google, Microsoft, Dell, Dropbox, eBay, Facebook, LinkedIn, Paypal, Twitter, Uber og Airbnb europæisk hovedkvarter i Dublin.

Flere af disse selskaber er for tiden involveret i store skattesager.

Underskud trods sund forretning

Kigger vi nærmere på de tal, som Skat har kig på, så kom Oracle Danmark i 2010 trods en bruttofortjeneste på 242 millioner kroner ud med et underskud på 5,2 millioner kroner.

I 2009 landede Oracle Danmark en bruttofortjeneste på 217 millioner kroner, men et underskud på 7,7 millioner kroner. I 2008 var bruttofortjenesten 193 millioner kroner og underskuddet halvanden million kroner.

De tal var Skat ikke tilfreds med, og Oracle fik dengang besked på at indbetale en restskat på 40 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her: Oracle Danmark får skattesmæk i millionklassen.

Oracle har senere desuden indbetalt 71 millioner kroner som følge af ‘reviderede skatte-vurderinger’ efter Skats gennemgang af selskabets konstruktioner og regnskaber.

Senere - i august 2015 - indbetalte Oracle yderligere 31 millioner kroner til Skat.

I alt har Oracle altså nu indbetalt 142 millioner kroner til Skat, som selskabet ikke mener, at Skat har krav på.

Oracle har helt tiden afvist kravene fra Skat.

“Oracle Danmark bestrider kraftigt grundlaget for de reviderede skatte-vurderinger og er for tiden i forhandlinger med de danske skatte-myndigheder om dette,” hedder det i regnskabet.

Oracle skriver desuden, at indbetalingerne af de i alt 142 millioner kroner er ‘sket i protest.’

Indbetalingerne betyder således ikke, at Oracle ‘anerkender ansvaret og er alene sket for at Oracle kan leve op til sit juridiske ansvar,” hedder det.

“Udfaldet af sagen er usikker,” lyder det i regnskabet.

Skat offentliggør iøvrigt på de såkaldte åbne skattelister de forskellige selskabers skattebetalinger herhjemme.

Du kan læse mere om listen og finde den her: Så lidt eller meget betalte it-giganterne i Skat i Danmark

Læs også:

[b]Oracle i Danmark: Vi har sænket priserne med op til 90 procent

Kæmpe skattesmæk til CA Software i Ballerup: Skat forlanger mere end kvart milliard kroner[/b]




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere