Artikel top billede

Ugen i tech: YouTube byder på Hollywood-film - kvit og frit /Kvantekompasset fungerer uden GPS-satellitter / HTC Vive gør omsider sin Virtual Reality kabelfri

Google udvider YouTube-platformen med gratis, reklamefinaniserede blockbustere.

Skulle der være tvivl om Googles ambitioner om at udfordre Netflix og HBO på hjemme-streamingen, synes truslen nu at tage form.

Ud over at arbejde med igennem året at have forvandlet YouTube-platformen til også at byde på Premium-abonnementer, arbejdes der nu på at få Hollywood-film i fuld længde på platformen. Det skriver The Verge.

De første af slagsen er aldrende blockbusters som den originale ’The Terminator’ og ’Rocky’, som begge nu kan streames kvit og frit – dog indlejrede reklameindslag i løbet af filmen.

I øjeblikket tæller YouTube over 100 film-titler der kan streames, men flere vil støde til, skriver AdAge.com.

Læs også: Netflix halverer prisen på visse abonnementer - til gengæld skal du droppe fjernsynet

Kabelfri Vive

Mobilproducenten HTC har fundet sig et ekstra ben at stå på, med sin stadigt større satsning på Virtual Reality hardware med deres Vive-produkter.

Nyeste skud på stammen fra selskabet er Vive Focus headsetet som i modsætning til sin forgængere formår at fungere helt uden kabler. En stor fordel med Vive-produktet, som i modsætning til at andre VR-headsets, giver frihed til at bevæge sig i de virtuelle oplevelser.

I stedet for at benytte en PC til at drive softwaren frem, er det mobil-hardware der skal drive de virtuelle verdener frem: en Snapdragon 835 octa-core processor fra 2017.

De færre kræfter får betydning. Opløsningen bliver sænket til en fjerdedel af HTC Vive Pros: 1.440 x 800 pixels per øje, mens synsfeltet reduceres til 110 grader.

Prisen bliver dog væsentlig lavere end et Vive Pro headset med tilhørende gamer-maskine.

Hele pakken debuterer ved 650 euro en gang i december, svarende til knap fem tusinde kroner herhjemme.

Læs også: Test: HTC Vive er et kig ind i en ubeskrivelig og skræmmende fremtid - men den koster kassen

Videnskabsfolk fra Imperial College Universitetet i London har sammen med M Square et kvante- optikteknologi selskab kreeret en fungerende såkaldt ’ kvante accelerometer’ – en enhed som kan fastslå sin egen position uden behov for GPS-satellitter.

Enheden blev vist frem fredag 9. november ved National Quantum Technologies Showcase messen i London, skriver M Squared i en pressemeddelelse.

Største fordel for teknologien er, at den ikke er afhængig af GPS-satellitter, når der skal navigeres – systemer som er sårbare for hacking, samt elektromagnetisk eller nuklear krigsførelse.

Teknologien optager fortsat meget plads, og vil derfor næppe finde vej til din næste bil. Indtil videre er protyperne på størrelse med en stribe kummefrysere og er udviklet til brug i skibe eller tog.

Teknologien har dog potentiale til at blive skaleret væsentligt ned, lyder det.

Se også: Splinternyt GPS-alternativ debuterer i Aarhus: Nyt positioneringssystem kan zoome helt ned til en enkel centimeter