Artikel top billede

En række af talerne på konferencen Digitaliseringsledelse 2.0

Tag med på Computerworlds store lederkonference og mød de danske top-CIO'er, som bygger de nye it-afdelinger

Anvendelsen af digital teknologi og organiseringen af it-afdelinger er under radikal transformation. På konferencen Digitaliseringsledelse 2.0 kan du møde de CIO'er fra Bankdata, Adform og Rockwool, som står i spidsen for teknologi-adoptionen.

Anvendelsen af digital teknologi er under radikal transformation.

Tidligere kunne teknologien i sig selv levere den afgørende konkurrencefordel. Men den øgede konkurrence, hastighed og kompleksitet stiller nu store krav til teknologiadoptionen i virksomheder.

I takt med teknologiernes hastige udvikling ændres vores mulighed og organisationsformer sig også drastisk.

Men hvordan leder du den hastige forandring? Hvad er de strategiske holdepunkter? Og hvem har eksemplerne til efterlevelse?

Derfor har CIO'er som Morten Gade fra Bankdata og Steffen Dalgaard Andersen fra Adform sagt farvel til den traditionelle it-afdeling.

Istedet har de organisereret sig omkring produktudvikling, kundefokus og de muligheder, som teknologien giver.

Mød CIO´erne med visioner

På Computerworlds konference Digitaliseringsledelse 2.0 kan du 18. december 2018 møde Morten Gade og Steffen Dalgaard Andersen, som vil præsentere deres visioner for en moderne organisering af it.

På konferencen får du desuden en rundtur i værktøjskassen af Jan Amtoft, CIO i Rockwool.

Du kan høre om, hvordan han arbejder med at få udviklerne rundt om i virksomheden til at tænke digitalt fra begyndelsen.

Du kan desuden høre Jan Amtoft blive udfordret i en paneldebat af Stine Mølgaard, medforfatteren til ”Fuck it, Ship it,” der er en af årets mest spændende business-bøger. Som deltager modtager du desuden et gratis eksemplar af bogen.

Du kan læse mere om bogen her: Ny dansk bog inspirerer medarbejderne til at tage teknologi til sig, men er samtidig den rene gift for it-afdelingen - og derfor bør du læse den

Professor Kim Normann Andersen fra Copenhagen Business School runder seminaret af ved at stille skarpt på det, der kræves af vor tid ledere, hvis de skal bevare kontrollen over teknologien.

Seminaret modereres af Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen, og byder på rig mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne samt netværke med andre it-beslutningstagere og trendsættere inden for ledelse og digitalisering.

Du kan se hele programmet og få mere information om talerne på Digitaliseringsledelse 2.0 her