Det siger en masse om troen på egne evner at danske IO Interactive ikke valgte at lukke biksen, da problemener for nyligt var flest og fremtiden var svær at spå om. I stedet satsede udvikleren på sig selv, sikrede sig rettighederne til deres største hit og forsatte med at forfine den serie der for længst havde slået deres navn fast hos verdenspublikummet.
På den vis bliver det hurtigt tydelig at Hitman 2 i høj grad er et spil der synes præget af udviklerens egen historie over de sidste år. Man har ikke taget de store chancer og satset på et væld af nye ideer eller mekanikker, men har i stedet brugt kræfterne på at forbedre den velkendte formular som fans har spurgt på mere af, lige siden den sidste udgivelse.
Udviklerens prioritering får man at mærke allerede fra første øjeblik man starter det hele op. Historiemæssigt bliver man således serveret en gang næsten ligegyldig baggrundssludder, der hurtigt opridser hvad planen er og hvor man er på vej hen, og ganske lidt andet.
Præsentationen af historien er nærmest ligegyldig, og man får en snigende fornemmelse af udvikleren lige så gerne ville have præsenteret hver bane som et kapitel for sig selv, uden nogen egentligt grund til at finde på en overordnet forklaring på hvordan det hele hænger sammen.
Modsat alt dette får man samtidigt et Hitman-spil at mærke der aldrig har føltes skarpere, når altså første gang selv tager kontrol over Agent 47. På mere overbevisende vis end de fleste andre spil i år, etablerer den første mission hurtigt og effektivt spillets mange kvaliteter på så overbevisende vis at man nærmest bliver lidt paf.
Se også: Anmeldelse af Diablo 3 - Eternal Collection: En dæmon-jæger genfinder livslysten
At afsløre de seks forskellige missioner her, ville også være at frarøve de potentielle digitale lejemordere som har tænkt sig at trække i Agent 47’s velkendte jakkesæt, for nogle af de bedste oplevelser.
Alligevel bør det nævnes at allerede den første bane, der kombinerer en strand oplyst af måneskin, en forladt strandvilla så lækker at man har lyst til at bo i den trods de forfærdigelige ting der er forgået der, og afskaffelsen af en bundt skurkagtige typer, er sammensat så elegant at det er en af de bedste måder vi har oplevet et spil etablere sine mange kvaliteter på, i år.
Som tidligere er mulighederne for at gøre det af med fjenderne mange og på lettere morbid vis kan man virkelig lade kreativiteten løbe løbsk, så længe man husker at gøre det hele i smug. Hver af de seks baner er således bygget op som en slags åbne verdner, hvor mulighederne er mange hvis man forstår at udnytte de værktøjer man har til rådighed.
Her man må igen tippe hatten til den danske udvikler, for desto mere man udforsker, desto tydeligere bliver det hvor langt udvikleren har strakt sig for at sørger for at ens opfindsomhed er den eneste potentielle begrænsning i forhold til hvordan man løser de forskellige missioner. Det er derfor svært at ikke at smile hver gang en absurd plan viser sig at være holdbar, særligt når man efterfølgende bliver belønnet for det.
Et erfaringssystem åbner løbende op for nye måder at tilgå de forskellige missioner på, hvilket er IO Interactives måde at lokke alle til at prøve missionerne fra flere forskellige vinkler. Det er lokkende og virker fint, men nogen erstatning for helt nye baner bliver det aldrig.
Læs også: Spider-Man anmeldelse: Når tegneserien bliver spilbar
Udfordringen ved at skrive en anmeldelse af et spil som Hitman 2 er at de mest udforskende og kreative spillere, vil have en virkelig solid og til tider enormt imponerende oplevelse i vente, mens andre blot vil blæse igennem missionerne en enkelt gang, før de er klar til at hoppe videre.
Befinder man sig i sidstnævnte kategori vil man komme til at savne flere baner, flere nye værktøjer og mere reel fornyelse, til en oplevelse der kan virke som en poleret version af noget man allerede har prøvet tidligere.
De som har tiden og tålmodigheden til at gå mere kreativt til værks vil dog i stedet have en oplevelse i vente, hvor man konstant har lyst til at diskutere ens mest kreative eskapader med ligesindede fans. ”Har du prøvet…”, ”Så du at man kunne…”, ”Faktisk er det muligt at…” bliver hurtigt samtale-startere, hvilket også allerede har affødt en væld af særligt kreative demonstrationer på Youtube.
Der er ikke nogen tvivl om at IO Interactive er gået sikkert til værks med udviklingen af Hitman 2, og trods at dette vil være et kritikpunkt for nogen, må man samtidigt også konstatere at det ikke er gået ud over kvaliteten af det inkluderede indhold. Det er helt rimeligt at håbe på mere fornyelse fra seriens næste kapitel, men i mellemtiden kan virtuelle snigmordere se frem til en virkelig solid oplevelse.
Se også: Anmeldelse: I Hellblade er den største fjende skræmmende realistisk