Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal /)

Både omsætningen og overskuddet dykker med over 150 millioner hos Systematic - men topchefen er "meget tilfreds"

Systematics omsætning og overskud falder sammenlignet med det foregående år, men alligevel er topchefen glad for resultatet. "Sidste års rekordresultat var helt unikt og skyldtes vores store licensordre til det amerikanske forsvar," lyder forklaringen.

Både omsætningen og overskuddet er i det seneste år faldet med over 150 millioner kroner hos den aarhusianske software-virksomhed Systematic.

Det fremgår af virksomhedens årsrapport.

I regnskabsåret 2016/2017 præsterede Systematic en rekordomsætning på mere end 1,1 milliarder kroner, og den er i 2017/2018 faldet til til 965 millioner kroner.

Selskabets overskud er også for nedadgående.

Det er faldet fra omkring 286 millioner kroner i 2017/2018 til omkring 97 millioner for det nyligt overstået regnskabsår.

Alligevel er Michael Holm, der er stifter og administrerende direktør for Systematic tilfreds med resultaterne.

Det skyldes, at det foregående år var ekstraordinært positivt på grund af en stor ordre til det amerikanske forsvar.

Han hæfter sig i stedet ved, at omsætningen er vokset voldsomt siden 2014, hvor den lå på 431 millioner kroner.

"Sidste års rekordresultat var helt unikt og skyldtes vores store licens ordre til det amerikanske forsvar. Hvis vi ser på vores resultatudvikling over en fem-årig periode, er vores omsætning vokset med 22,3 procent i gennemsnit per år, og vi er derfor meget tilfredse med årets resultat, ligeledes med den langsigtede udvikling," lyder det fra Michael Holm i en meddelelse fra Systematic.

Læs også: Systematic runder 1.000 ansatte - er nu Danmarks største privatejede it-firma

Det vælter ind med ansatte

Det vælter desuden ind med ansatte hos den aarhusianske virksomhed.

Mellem oktober 2017 og september 2018 bød Systematic velkommen til over 300 nye ansatte, og i august kunne virksomheden fejre en milepæl ved at runde 1.000 medarbejdere.

I gennemsnit har selskabet haft 805 medarbejdere over det seneste år.

I 2019 vil Systematics søgelys blandt andet være rettet imod at øge indsatsen på det nordamerikanske marked, hvor virksomheden netop har åbnet et kontor i Canda.

"Vi har længe haft et ønske om at udvide vores aktiviteter i Nordamerika, og da det canadiske forsvar er en mangeårig kunde og samtidig spiller en stor rolle i NATO og andre internationale sammenhænge, samt en mulig kunde på sundhedsområdet, er det naturligt at påbegynde vores næste kapitel der," lyder det fra Michael Holm.

Læs også: Strålende Systematic-regnskab viser vejen frem - vi har en ny elite af danske it-virksomheder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere