Artikel top billede

Fortalt til: Lars Jacobsen

Mennesker i IT
Udgivet 18. december 2018 kl. 10.22

Når man arbejder med innovation så finder man ud af, at 97 procent af alle ideer aldrig bliver til noget. Det er ok, for fejlskud og justeringer er en del af et bi-produkt af innovation.

Men for nyligt mødtes jeg med en bank. Og sammen regnede vi ud, at hvis man lagde alt sammen - innovationsindsats, venturemidler og acceleratorer - havde banken 19 forskellige lokationer der arbejdede med innovation. Den samlede pris var på 400 millioner Euro.

Banken hitrate, altså når en ide bliver til mere end en ide, var på cirka 1,8 procent. Spørger du folkene, der finansierer det, er det det er ikke holdbart i længden. Det bliver nødt til at blive bedre.

Min erfaringer er, at den allerstørste årsag til, at en idé ikke får succes, er, at den ikke opfylder et behov - eller det rigtige behov.

Mit yndlingseksempel er ret berømt og er en historie fra Stanford Design School. De fik til opgave at designe en kuvøse til for tidligt fødte, som kostede under 100 dollars. Kuvøsen skulle anvendes i hospitalerne i Nepal, hvor alt for mange nyfødte dør.

Kvinden i spidsen for holdet, der skulle designe kuvøsen, besøgte Nepal og hospitalerne for at forstå udfordringen. Hun stillede nepaleserne et meget simpelt spørgsmål: Kan I vise mig, hvor de nyfødte kommer fra?

Her viste det sig, at de fleste nyfødte har rejst timevis for at komme til hospitalet – ad hullede veje, som kun kan klares af en 4x4.

Så udfordringen er ikke at lave en billig kuvøse. Udfordringen er at sikre, at babyen overlever rejsen fra landsbyen til hospitalet i første omgang. Og dermed er det væsentligste behov at holde babyen varm og sikker på hele rejsen.

Produktet, de endte at lave, efter at have lyttet til brugerne, findes i dag. Det hedder Embrace og koster 25 dollars.

Og grunden til, at jeg fortæller den historie, er, at før du starter et projekt eller investere en million kroner, skal du virkelig tænke over, hvilket behov du egentligt opfylder.

Neil Sholay, VP Digital Innovation, Oracle


Flere mennesker i IT Om mennesker i it