Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal /)

Ny tjans til Pernille Erenbjerg: Bliver næstformand for teleselskab med 19.000 medarbejdere og hovedaktiviteter i Afrika og Latinamerika

TDC’s forhenværende topchef, Pernille Erenbjerg, tiltræder som næstformand i teleselskab med 19.000 medarbejdere og hovedaktiviteter i Latinamerika og Afrika.

TDC’s forhenværende topchef, Pernille Erenbjerg, bliver næstformand for bestyrelsen i teleselskabet Millicom.

Det meddeler selskabet, der er børsnoteret i Stockholm og er en del af Kinnevik-koncernen.

Millicom blev stiftet i 1979 i Stockholm og står i dag blandt andet bag en vifte af forskellige produkter inden for tele - netværk, satelliter, bredbånd, mobiltelefoni og andre ting.

Selskabet satser på mobilsiden med Tigo-brandet især på Latinamerika, hvor det har aktiviteter i Guatemala, Honduras, Paraguay, Nicaragua, Costa Rica, Boliva og Colombia samt Afrika (Chad, Congo, Ghana, Rwanda, Senegal og Tanzania).

Tigo er i flere af landene det største mobilselskab.

Millicom har i alt knap 19.000 medarbejdere.

“Fru Erenbjerg kommer med års erfaring med at drive en samlet leverandør af kommunikations- og underholdningstjenester, ligesom hun har erfaring med at forandrings-processser i komplekse organisationer - både organiske og via opkøb,” lyder det fra Millicom.

Hun kommer i bestyrelsen til at sidde ved siden af bestyrelsesformand José Antonio Rios Garcia, der har været formand siden foråret 2017.

Han har tidligere været CEO i selskaberne Cellistics Holdings og Vadium Technology

Pernille Erenbjerg sidder også i bestyrelsen i Nordea og medicinalselskabet Genmab.

Hun stoppede i begyndelsen af december i TDC, hvor hun blev afløst af skotten Allison Kirkby.

Det kan du læse mere om her: Pernille Erenbjerg færdig i TDC - har forladt selskabet.

Pernille Erenbjerg meddelte i foråret 2018, at hun trak sig som øverste chef for TDC.

Det skete i kølvandet på salget af TDC til et pensionskasse-konsortiet DK Telekommunikation, som trådte ind som ejer med en klar plan om at splitte TDC op.

"Da vores nye ejere nu påbegynder en ny strategi, som indebærer at opdele det danske selskab i separate enheder, føler jeg, at det er det rigtige tidspunkt for mig at træde tilbage på og starte processen med at overbringe stafetten til en anden,” meddelte Pernille Erenbjerg dengang.

Det kan du læse mere om her: Pernille Erenbjerg bekræfter exit fra TDC: “Det er det rigtige tidspunkt for mig at træde tilbage på”

Pernille Erenbjerg overtog CEO-posten fra Carsten Dilling i 2015.

Opslittes

TDC's nye ejer - der består af pensionskasserne ATP, PFA, PKA og australske Macquarie - delte 1. august TDC op i to forretningsenheder, nemlig en kundevendt del med navnet OpCo og en netværksfokuseret del med navnet NetCo.

Allison Kirkby får til opgave at gennemføre hele den store omlægning af selskabet.

"Ligesom vi ser andre industrier befinde sig en brydningstid, så ændrer telco-industrien sig også, og vi ser nye, spændende muligheder for at transformere og forny vores forretningsmodel i den digitale æra. Vi har derfor sat en ambitiøs retning for TDC - en retning, der kommer til at definere industriens fremtid og fremtiden for det digitale Danmark. Med udnævnelsen af Allison er vi klar til at tage de næste skridt ind i denne fremtid," meddelte bestyrelsesformand Bert Nordberg i forbindelse med udnævnelsen af Allison Kirkby.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere