Artikel top billede

Slut med at snage: Google smider alle apps ud af Play Store, der vil have adgang til Android-telefoners sms'er og telefonopkald

Det skal være slut med apps til Android-telefoner, der snager i brugernes SMS'er og telefonopkald. Sådan lyder beskeden fra Google, der nu sparker alle apps ud af Google Play Store, der ikke lever op til de nye krav.

Google begynder i de kommende uger at slette alle apps fra Play Store, der kræver adgang til brugernes sms-korrospondancer og opkaldsfiler.

Det sker i et forsøg på at give Android-brugerne bedre kontrol med, hvilke data de afgiver til apps hentet fra Google Play Store, meddeler på selskabets blog.

Ifølge selskabet bag Android-styresystemet skal det nye krav forhindre, at bestemte apps kræver data, der ikke er nødvendige.

Det kommer samtidig til at betyde, at Googles egne apps som udgangspunkt heller ikke må indsamle informationer fra sms'er og opkaldshistorik.

Læs også: Google Play Store er fyldt med apps, der tracker dit barns færden på nettet

Det bliver dog stadig muligt at blive undtaget fra Googles nye krav.

Det kræver, at man indsender en begrundet forklaring, og så vurderer Google, om årsagen er god nok til at blive undtaget fra de nye krav.

Ifølge mediet ZDNet har Google i flere år kæmpet med apps, der kræver at få tilladelse til store mængder data som de kan høste fra Android-brugerne.

Læs også: Halv million Android-brugere narret til at downloade malware fra Google Play

Annoncerede ændring i oktober

Google annoncerede de nye krav til udviklerne i begyndelsen af oktober sidste år.

Herefter havde udviklerne 90 dage til at få opdateret deres apps eller bede om at blive undtaget.

Tiden er nu gået for udviklerne, og derfor går Google altså i gang med at slette de apps i de kommende uger, der ikke lever op til de nye krav, skriver selskabet på sin blog for udviklere.

De udviklere, der gerne vil undtages fra at blive omfattet af de nye krav, bliver vurderet ud fra fem krav.

- Sandsynligheden for, at den gennemsnitelige bruger forstår, hvorfor denne app har brug for fuld adgang til data.

- Brugeren kan drage fordel af funktionen.

- Vigtigheden af tilladelsen i relation til appens grundlæggende funktioner.

- Risiko forbundet med at appen har adgang til denne type data.

- Mulighed for alternativer til at aktivere denne funktion.

Læs også:

Fortnite dumper Google Play Store: Vil ikke aflevere 30 procent af omsætningen til Google

Markant stigning: Google slettede over 700.000 apps fra Google Play Store i 2017




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere