Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Skarp kritik for manglende konkurrence på bredbånd / Cloud-løsning til professionelle køkkener fra Randers tager fart / Belgien stopper salg af spilvalutaen FIFA-point

Morgen-briefing: Skarp kritik for manglende konkurrence på bredbånd / Cloud-løsning til professionelle køkkener fra Randers tager fart / Belgien stopper salg af spilvalutaen FIFA-point / Rusland tvinger Apple til at opbevare brugerdata inden for landets grænser / Norwegian lancerer betalings-højhastigheds-WiFi på europæiske ruter / Ny version af indberetningssystem er gået i luften

Godmorgen, og velkommen til ugens første hurtige it-nyhedsoverblik fra Computerworld.

Skarp kritik for manglende konkurrence på bredbånd

I dagens udgave af Finans lufter både Forbrugerrådet og Dansk Industri meget skarp kritik af konkurrencetilstanden på det danske bredbåndsmarked. TDC dominerer i de store byer, og elselskaberne har skabt lokale monopoler, som alt i alt betyder, at selskaberne hæver priserne uden problemer, lyder kritikken.

Som eksempel nævnes, at de TDC-ejede selskaber Fullrate og Hiper har skruet prisen op med 15 procent.

TDC siger, at prishoppet skyldes årlige milliardinvesteringer, og Dansk Energi afviser monopolsnakken med, at elselskabernes udbygning af fibernettet netop er et monopolbrud i forhold til TDC’s kobbernet.

Cloud-løsning til professionelle køkkener fra Randers tager fart

Den Randers-baserede producent af udstyr til professionelle køkkener Hounös har vundet den prestigefyldte pris German Design Award for sin cloudbaserede løsning kaldet Let’s Cook, skriver Børsen.

Systemet gør ovnene fra Hounös til IoT-enheder og giver kunderne mulighed for at overvåge dem i realtid via det cloudbaserede system.

“Vi er lykkedes med at udvikle os fra en traditionel produktionsvirksomhed af ovne til at være markedsleder inden for Internet of Things og cloud-teknologi i det professionelle køkken og fødevareindustrien," siger Morten Nielsen, direktør for Hounös.

Systemet er i dag solgt til store kæder i flere lande, og ifølge Morten Nielsen har Hounös nu adgang til markeder, som selskabet ikke var i nærheden af uden cloudløsningen.

Belgien stopper salg af spilvalutaen FIFA-point

Spilgiganten EA retter nu ind efter pres fra myndighederne i Belgien og er stoppet med at sælge såkaldte FIFA-point, da salget er i strid med belgisk spillovgivning, skriver Ekstra-Bladet. Andre spilselskaber har allerede lukket for tilsvarende muligheder i Belgien.

Den beslutning får Socialdemokratiet til at foreslå, at den danske lovgivning på området skal undersøges.

“Computerspilsfirmaer som EA og Steam må hjertens gerne tilbyde gambling, de skal bare sørge for, at dem, der bruger det, de er over 18, så de opfylder den gældende spillelovgivning i Danmark, siger psykolog hos Center for Ludomani, Johan Eklund, til Ekstra-Bladet.

Rusland tvinger Apple til at opbevare brugerdata inden for landets grænser

Apple bøjer sig nu for pres fra russiske myndigheder, og fremover vil data fra russiske Apple-brugere blive lagret på infrastruktur inden for landets grænser, skriver mediet Foreign Policy.com

Russiske antiterrorlove betyder desuden, at disse data kan blive forlangt udleveret til de russiske myndigheder i dekrypteret tilstand, skriver mediet.

Det er dog usikkert, hvor omfattende det russiske lagringskrav er.

Norwegian lancerer betalings-højhastigheds-WiFi på europæiske ruter

Lavprisselskabet Norwegian er begyndt at installere højhastigheds-WiFi på selskabets kortrute-fly af typen Boeing 737-800, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Norwegian tilbyder allerede gratis WiFi på de europæiske flyvninger, men den nye betalingsjeneste gør det muligt at streame musik, film og tv-serier. Næsten alle flyene i Norwegians europæiske netværk vil tilbyde den opgraderede WiFi-tjeneste fra i slutningen af februar i år.

Fremover vil Norwegian have tre WiFi-tilbud til kunderne. Det gratis men langsomme WiFi fortsætter, mens en hurtigere udgave koster 5 Euro. Den hurtigste forbindelse, der kan bruges til streaming, vil koste 12 Euro.

Ny version af indberetningssystem er gået i luften

Version 2 af Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) er nu blevet søsat. SEI2 er en moderniseret og webbaseret udgave af det tidligere SEI, som gør det nemmere og hurtigere at indberette data, skriver styrelsen i en pressemeddelelse

SEI er et generelt indberetningssystem, der gør det muligt for sundhedsfagligt personale at indberette data elektronisk til Sundhedsdatastyrelsen. Systemet håndterer en bred vifte af indberetninger herunder dødsattester, aborter, cancer, genoptræning, tvang i psykiatrien og LPR data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere