Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Dansk kommunes mail-system misbrugt til phishing efter medarbejder oplyste sine login-oplysninger

Frederikssund Kommunes mail-system er blevet misbrugt til at udsende en række phishing-mails. Det sker efter en medarbejder fik stjålet sine login-oplysninger efter selv at have modtaget en phishing-mail.

En kompromitteret mail-konto fra Frederikssund Kommune har betydet, at kommunen har sendt en række phishing-mails videre til borgere med et ondsindet link.

Det skete efter, at en medarbejder i kommunen uforvarende fik videregivet sine login-oplysninger til sin mailkonto efter selv at have modtaget en phishing-mail.

Det skriver Version2.

“Langt hovedparten af disse forsøg bliver stoppet af kommunens it-sikkerhedssystemer. Phishing-mails optræder dog i stadig nye former og bliver stadig sværere at gennemskue. Derfor kan det ske, at en medarbejder får aktiveret et link i en phishing-mail, og videregiver brugernavn og adgangskode. Derved er der mulighed for, at den pågældende medarbejders mailkonto bliver forsøgt benyttet til at sprede phishing yderligere,” skriver kommunens IT- og Digitaliseringschef, Britt Christensen, i en mail til Version2.

Læs også: “Det er ikke interessant, at man har klikket på en phishing-mail. Det handler om, hvordan man håndterer det”

Dermed kunne mail-konten misbruges til at sende ondsindede links til en række mailadresser fra en pålidelig mailadresse fordi den altså endte på @frederikssund.dk.

Datatilsynet er informeret

Senere har yderligere fem medarbejdere modtaget og klikket på phishing-links fra den oprindelige konto. Alle konti er nu blevet lukket ned og adgangskoderne er blevet nulstillet.

Kommunen oplyser til Version2, at man både har været i kontakt med Center for Cybersikkerhed og Datatilsynet.

Læs også: Her er prisen for din identitet på 'the dark web': Brugerlicenser, login og e-mails - alt er til salg på nettet

Tyveri af e-mailadresser er dog langt fra et nyt fænomen. Sidste år fik en dansk virksomhed eksempelvis stjålet mere end 12.000 mailadresser på sine kunder.

Lækkede e-mailadresser sælges også på internettet. De koster typisk ikke mere end et par få dollar. Mest almindeligt er det derfor at sælge større databaser med flere hundrede eller tusinder lækkede e-mailadresser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere