Artikel top billede

Telias tidligere topchef frikendt for bestikkelse for milliarder af kroner på grund af manglende beviser

Tre tidligere topchefer i svenske Telia er blevet pure frikendt i stor bestikkelsessag.

Tre tidligere topchefer i TeliaSonera er blevet frikendt for at have betalt bestikkelse i stort omfang for at lande 3G-mobillicenser i Usbekistan.

De frikendte er selskabets tidligere topchef, Lars Nyberg, samt tidligere chef for asien, Tero Kivisaari, samt den tidligere juridiske topchef, Olli Tuohimaa for bestikkelse for flere milliarder kroner.

Dommen har været undervejs i flere måneder i Stockholms Tingsrätt.

Retten meddeler, at de tre tiltalte bliver frikendt på grund af manglende beviser.

Det er ‘primært fordi det ikke er blevet bevist, at de påståede bestikkelser er blevet ydet til nogen fra den kreds af personer, der kan blive holdt ansvarlige for at modtage bestikkelse i forhold til loven,” lyder det lidt kryptisk fra retten i denne meddelelse.

Ifølge Stockholms Tingsrätt har der været uklarheder og huller i sagen. Ganske vist er der ingen tvivl om, at Telia har betalt store summer i Usbekistan.

Centralt i sagen står datteren til Usbekistans tidligere præsident, Islam Karomovs datter, Gulnara Karimova, som har haft forbindelse til Gibraltar-selskabet Takilant.

En stor del af pengene blev via den usbekiske partner overført via kontrakter og fakturaer til dette selskab.

Men retten mener ikke, at det er bevist, at modtagen, Gulnara Karimova, har været i en position, der har gjort, at hun har haft indflydelse på tildelingen af 3G-licenserne.

“Det er ikke blevet bevist, at Gulnara Karimova har haft en posotion med forbindelse til telesektoren,” lyder det fra retten i Stockholm.

De tre tidligere topfolk var tiltalt for at ydet bestikkelse i årene 2007 til 2010 via selskabet Coscom.

Dette selskab betalte fra 2007 til 2010 i alt 331 millioner dollar til en usbekisk embedsmand med tætte forbindelser til den usbekiske regering.

Telia har allerede betalt mere end seks milliarder kroner i bøde for bestikkelsen som følge af et forlig, og de tre topfolk har hele tiden fastholdt, at de ikke kendte til sagen og derfor er ikke-skyldige.

Lars Nyberg stoppede som topchef i TeliaSonera helt tilbage i begyndelsen af 2013 som en direkte konsekvens af sagen.

Det kan du læse mere om her: Topchef stopper hos telegigant efter beskidt sag

Telia meddeler, at selskabet trods frikendelsen af de tidligere topfolk fastholder, at milliardbetalingen i forliget i sagen i 2017 var det rigtige at gøre for Telia og selskabets aktionærer.

Selskabet skriver, forliget skete som følge af amerikansk og hollandsk lov, mens frikendelsen er sket under svensk lov.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere