Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

5G-plan: TDC og DR skal eksperimentere med ‘network slicing’ - der skal findes en løsning på netneutralitets-principperne

TDC og DR skal som led i regeringens 5G-handlingsplan forsøge sig med 5G i en tv-produktion. Centralt står en udfordring med netneutralitet, som måske kan løses med ‘network slicing.’

TDC og DR skal sammen med Energistyrelsen i et forsøgsprojekt finde ud af, om 5G kan anvendes i forbindelse med en tv-produktion - og om det kan lade sig gøre at sikre netneutralitet.

Sådan lyder det i regeringens handlingsplan for 5G, der netop er blevet præsenteret, og som du kan læse mere om her: Regeringen klar med 5G-handlingsplan: Se den her

“Formålet med forsøget er at afdække, om 5G kan levere den høje tekniske kvalitet, der er nødvendig for hjemtagelse af medieindhold og dermed supplere eller erstatte andre teknologier i kontributionslinjen mellem produktionssted og DR Byen,” lyder det i handlingsplanen.

Netneutralitet

Et væsentligt element i forsøget vil være at finde ud af, om det kan lade sig gøre at sikre netneutralitets-principperne på et 5G-netværk.

Netneutralitets-principperne tilsiger, at al data fra alle leverandører skal behandles ligeværdigt og ens i infrastrukturen, hvor visse data altså ikke må have fortrinsret.

Netneutraliteten sikres i Europa af EU, der kræver adgang til det åbne internet.

Netneutralitet stiller store krav til båndbredden - ikke mindst når datatunge enheder med tårnhøje forbindelseskrav som eksempelvis selvkørende biler melder sig på banen.

Her mener Energistyrelsen, at man kan anvende 5G-nettens muligheder for såkaldt network slicing, hvor mobilnettet opdeles i flere virtuelle net, som opererer helt uafhængigt af hinanden.

“Brug af network slicing i 5G giver mobiloperatørerne en række nye muligheder i forhold til styring, prioritering og tildeling af kapacitet i mobilnettene. Det gælder særligt den funktionalitet, der giver mulighed for at gøre 5G-nettene ekstremt pålidelige i forhold til de nuværende mobilnet,” lyder det fra Energistyrelsen.

Forsøget skal nu afklare, om reglerne for netneutralitet overhovedet kan overholdes, hvis 5G-nettets mulighed for network slicing tages i brug.

Læs også:

Nu begynder en tid med internet i flere hastigheder: Netneutraliteten slutter 11. juni i USA

Slut med netneutralitet i USA: ‘Det frie internet’ afskaffes - men gør det noget?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere