Artikel top billede

(Foto: Computerworld US/CIO)

Kæmpe datalæk afslører PRISM-lignende overvågningsprogram i Kina: Følsomt data om 364 millioner kinesere indsamles hver dag

En sikkerhedsanalytiker har afsløret en enorm database fyldt med millioner af personfølsomt data fra kinesiske sociale medie-profiler, der efterfølgende bliver koblet sammen med et ID-nummer på rigtige personer. Herefter videredistribueres det til politistationer rundt om i Kina.

Det er ikke hver dag, at man som it-sikkerhedsanalytiker falder over en database med 364 millioner optegnelser, der inkluderer sociale medie-profiler, private beskeder og personfølsomme data knyttet til navne og ID-numre.

Det var dog imidlertid, hvad Victor Gevers fra it-sikkerhedsvirksomheden GDI Foundation fandt frem til, i hvad der ligner et kinesisk program, der trækker tråde tilbage til Edward Snowdens afsløring af NSA's PRISM-program.

"I Kina har de et overvågningsprogram af sociale netværk som ser ud som en improviseret PRISM-klon fra NSA," skriver Victor Gevers på Twitter.

Læs også: Socialt kreditsystem på vej i Kina: Millionvis af kinesere blokeres fra at købe fly- eller togbilletter

Overfor Financial Times har Victor Gevers fortalt om sit opsigtsvækkende fund, der viser, at 364 millioner online profiler blive overvåget hver eneste dag.

Her fortæller han, at databasen frit kunne tilgås af alle, der søgte på den specifikke IP-adresse. Samlingen af data fra kinesiske sociale medie-profiler blev blandt andet gemt sammen med billeder, adresser og GPS-data på rigtige personer.

Databasen sendte herefter data videre til 17 andre servere alt efter, hvor fra informationerne blev indsamlet.

Pas på med kinesiske internetcaféer

En stor det af de følsomme data stammede fra internetcaféer, som kinesiske sikkerhedseksperter længe har advaret om indsamler brugerdata.

Ifølge kinesisk lov skal alle internetcaféer nemlig godkendes af lokalt politi og den lokale afdeling af kulturministeriet. Herudover forlyder det, at flere lokale myndigheder i Kina har bedt caféerne om at installere overvågningssoftware så som ('Clean Web Vanguard') på deres computere.

Læs også: Kineserne kommer - hvad gør vi?: "Det bliver som en stor tsunami"

Lækket viser samtidig, at data blandt andet stammede fra det enorme kinesiske sociale medie WeChat og beskedsoftwaren QQ. Der blev blandt andet fundet data om betalinger foretaget via WeChat samt kontonumre opsnappet via beskeder fra QQ.

Begge virksomheder er ejet af det kæmpe kinesiske selskab Tencent.

Tencent har ikke ønsket at kommentere sagen over for Financial Times, der skriver, at der heller ikke er noget, der peger på, at selskabet har haft kendskab til indsamlingen af data.

Det står ikke klart, hvordan de enorme mængder data fra især beskeder bliver anvendt af myndighederne i Kina. Store dele af datasættet dækkede over almindelige samtaleemner mellem unge kinesere om penge, kærlighed og relationer.

Læs også: Wish.com er blevet en milliard-virksomhed på at sælge billigt tingel-tangel fra Kina til vestlige forbrugere: Her er forklaringen på de absurd lave priser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere