Artikel top billede

(Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)

Her er TDC Erhvervs nye sikkerhedssats: Køber it-sikkerhedsfirmaet Secu

TDC køber sig til en portefølje af store virksomheds- og offentlige kunder med opkøb af it-sikkerhedsselskabet Secu.

TDC Erhverv køber det danske it-sikkerhedsselskab Secu, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Med sit nyeste opkøb styrke koncernen med Secus know-how indenfor specialiserede it-sikkerhedsløsninger for større danske virksomehder.

Her oplyser TDC Erhverv, at Secu tæller nogle af de mest prominente virksomheder samt dele af den offentlige sektor i porteføljen.

"Jeg er rigtig glad for at annoncere købet af Secu. Secu har i kraft af sine dygtige medarbejdere og højtspecialiserede sikkerhedsløsninger opbygget en sund forretning i vækst, som kommer til at styrke TDC Erhverv og give vores kunder endnu stærkere sikkerhedsløsninger," siger koncerndirektør i TDC Erhverv Michael Moyell Juul ifølge en pressemeddelelse.

For telekoncernen er hensigten at kunne tilbyde mere fleksible netværksløsninger med indbygget sikkerhed. TDC oplyser, at de kan varetage 100 procent af drift, optimering, og sikkerhed i kundernes netværk.

Her spiller sikkerhedsløsninger fra Secu og NetDesign ind, ved sammen at kunne levere endnu stærkere løsninger til koncernens erhvervskunder, skriver selskabet.

Secus har kontorer i både København i Aarhus, hvor selskabet tæller i alt 11 medarbejdere. I sidste regnskabsår omsatte Secu for 23,2 millioner kroner.

Led i ny TDC-strategi

TDC har tidligere identificeret netop it-sikkerhedsservices som en fremtidig vækstakse.

I et interview med Computerworld forklarer koncerndirektøren om selskabets skifte mod it-services:

“Vi går fra at være en klassisk operatør til at blive en klassisk service-leverandør. Det er i højere grad ydelserne på toppen af forbindelsen, som vi vil fokusere på frem for selve forbindelsen. Derfor kigger vi på de services, vi skal levere på toppen af forbindelserne,” siger Michael Moyell Juul til Computerworld.

I hans interview forklarer direktøren, hvordan at endnu flere service-produkter er på tapetet, med en målsæning om at kunne tilbyde sikkerhedsløsninger til de fleste af TDC Erhvervs kunder:

“Vi kommer selvfølgelig til at designe nogle forskellige løsninger. Så det er klart, at det måske er fint for den helt lille virksomhed med en simpel firewall-løsning, mens de større kunder selvfølgelig skal have en mere avanceret sikkerhedsløsning,” siger han.

Læs også: Her er TDC’s store satsningsområder i 2019




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere