Mystisk database med opsigtsvækkende detaljer på 1,8 millioner kvinder afsløret: Registrerede om kvinderne var 'BreedReady'

En database fra en kinesisk IP-adresse er blevet fundet online med navne og personlige oplysninger på over 1,8 millioner kvinder. Blandt detaljerne på kvinderne er civilstatus, uddannelse, adresse, video og billeder samt et felt med oplysningen, om hvorvidt kvinderne er 'BreedReady' eller frugtbare.

En kinesisk database er blevet fundet online, der har samlet opsigtsvækkende og personlige oplysninger om 1,8 millioner kvinder i aldersgruppen 15 til 39 år.

Databasen lå ubeskyttet på en kinesisk IP-adresse og indeholdte navne og detaljer som telefonnumre, adresse, uddannelse, lokation, ID-nummer, civilstatus samt feltet 'BreedReady' (fødedygtig, frugtbar eller lignende red.).

I detaljerne fremgår det, at databasen også kortlagde videofiler og billeder af kvinderne. Oplysninger om politisk ståsted ser også ud til at være blevet registreret.

Det er it-sikkerhedsanalytikeren Victor Gevers fra it-sikkerhedsvirksomheden og non profit-virksomheden GDI Foundation, der har fundet database, oplyser han på Twitter.

"I Kina har de mangel på kvinder. Så en organisation er begyndt at bygge en database for at starte registreringen af over 1,8 millioner kvinder med alle mulige detaljer som telefonumre, addresser, uddannelse, ægteskabsstatus og en 'BreedReady'-status," skriver han i et tweet.

Læs også: Socialt kreditsystem på vej i Kina: Millionvis af kinesere blokeres fra at købe fly- eller togbilletter

Det har efterfølgende ikke være muligt at få adgang til databasen, men Victor Gevers skriver, at de vil holde øje med adressen, så den ikke kommer online igen.

Victor Gevers fandt databasen på en kinesisk IP-adresse, men har ikke kunnet afgøre, hvem der står bag den. The Handmaid's Tale
Noget kan tyde på, at bagmændene har haft en interesse i at kortlægge ledige ugifte kvinder uden kæreste i Kina.

Af Victor Gevers analyser fremgår det, at 89 procent af kvinderne var singler. 10 procent var skilte, mens 1 procent havde status som enke.

Den yngste kvinde, der har fået status som 'BreedReady', er 18 år, mens de fleste med den status er 39 år, skriver Victor Gevers.

82 procent af de registrerede kvinder kom fra Kinas hovedstad Beijing.

Læs også: Kineserne kommer - hvad gør vi?: "Det bliver som en stor tsunami"

På et kinesisk forum i tråden “Is this the prologue to The Handmaid’s Tale?” har debatten ifølge The Guardian siden afsløringen gået på, om dette er begyndelsen til en fremtid, hvor kvinder, ligesom i tv-serien The Handmaid's Tale, bliver tvunget til reproduktion.

Andre er mindre overraskede over indsamlingen af sådanne typer oplysninger, og nogle peger på, at de kan komme fra et hack af en kinesisk datatinghjemmeside i 2015.

En bruger peger desuden på, at det ikke er så svært at indsamle de typer detaljer:

"Sandheden er, at denne slags data er overalt," fremgår det af The Guardians artikel.

Etbarnspolitikken i Kina
Kina er endt ud i demografiske problemer, efter at landet for snart 40 år siden i et forsøg på at begrænse en eksplosiv befolkningstilvækst, indførte etbarnspolitikken.

Tiltaget virkede effektivt, men medførte demografiske problemer, så som en skæv fordeling mellem antallet af drenge- og pigebørn.

Traditionelt er drenge blevet opfattet mere værd og en kilde til indtjening, mens piger ofte giftes væk. Det har blandt andet ført til en mangel på kvinder.

I 2015 gjorde Kina op med etbarnspolitikken, som i stedet blev ændret til at maksimum på to børn.

Om det er nogen sammenhæng mellem manglen på kvinder og databasen, står dog ikke klart, selvom Victor Gevers peger på det, som baggrunden.

Victor Gevers står også bag fundet af en anden database i Kina for kort tid siden.

Her faldt han over 364 millioner optegnelser, der inkluderede sociale medie-profiler, private beskeder og personfølsomme data knyttet til navne og ID-numre.

Databasen havde tætte tråde til de kinesiske myndigheder.

Læs mere om den historie her: Kæmpe datalæk afslører PRISM-lignende overvågningsprogram i Kina: Følsomt data om 364 millioner kinesere indsamles hver dag



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Knald eller fald? Det kommer Googles Huawei-forbud til at betyde for din smartphone
Eksisterende og kommende ejere af Huawei telefoner kan se frem til en del usikkerhed omkring Android- og Google-økosystemet på deres smartphones.
Computerworld
Google blokerer med omgående virkning for Huaweis brug af Android-licenser - se hvad det kommer til at betyde for dig
Google begrænser med omgående virkning kinesiske Huaweis brug af Android. Huawei vil ikke længere have adgang til tjenester fra Google.
CIO
Danske Joachim Ærtebjerg er med i toppen som CTO for Intel i EMEA - hør hans bud på it-udviklingen efter 25 år hos processor-giganten
Tech fra Toppen: Danske Joachim Ærtebjerg har arbejdet for Intel siden de lancerede Pentium-processoren i midten af 90´erne. I dag er han CTO for EMEA-området - og giver her sit bud på it-udviklingen.
Job & Karriere
"Vi var fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet. "
"Da jeg var færdig med PhD´en så var vi fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Så skulle vi bare have et nyt universitet op og køre på seks måneder. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet."
White paper
Vil du snydes når du skal vælge printløsning?
Svaret er forhåbentlig/naturligvis nej, men sandheden er at det er et reelt problem for mange virksomheder. I langt de fleste tilfælde skrives der under på kontrakter, der binder virksomheder til unødigt kostbare og langvarige leasing og lejeforløb, og underskriften er desværre bindende. Derfor – der er mange penge at spare ved at få den rigtige rådgivning og sætte sig ind i aftalerne, og vi har samlet 5 gode råd i dette whitepaper.