Screenshot fra Windows Support-siden.

Nu vil Windows 10 automatisk afinstallere fejlbehæftede opdateringer

Efter problemer med Windows-opdateringer i efteråret kan styresystemet nu selv rulle opdateringer tilbage, hvis de driller på den lokale maskine.

Siden Microsofts skifte fra manuelle til automatiske opdateringer med Windows Update er tjenesten blevet stadigt mere omfattende.

Det har både betydet, at flere Microsoft-produkter er blevet inkluderet i opdateringsprogrammet, men også at Windows Update er blevet mere insisterende, når det kommer til at skubbe opdateringer ud på de lokale maskiner.

Den gode historie er at hurtigere og mere omfattende opdateringer til forbrugere - som ellers ikke ville få opdateret - er med til at gøre hele Windows-økosystemet mere sikkert.

Men bagsiden er, at når noget går galt, så går det galt hurtigt og på en global skala.

Det skete senest med den famøse 1809-opdatering i oktober 2018 hvor opdateringen betød slettede filer for mange brugere over hele verden. Du kan læse mereom den fejlbehæftede opdatering her - og hvordan den først blev rullet ud i en rettet version i januar 2019.

Microsoft meldte næsten samtidig ud, at de i fremtiden vil tillade brugerne at udskyde opdateringer i en længere periode. Det kan du læse om her.

Men nu ser de ud til at gå endnu længere. For i et indlæg på Windows Support-siden, dateret d. 11. marts 2019, skriver Microsoft at Windows 10 fremover automatisk kan afinstallere problematiske opdateringer.

Brugere, som oplever problemer, vil derfor kunne se beskeden "we removed some recently installed updates to recover your device from a startup failure", som informerer om, at en opdatering har skabt problemer på din maskine.

Samtidig vil Windows 10 udskyde installationen af opdateringen i 30 dage, hvorefter Windows igen vil forsøge at installere opdateringen.

Du kan læse mere om funktionen hos Microsoft / Windows Support her.



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Mens Kevin Magnussen kører Formel 1-ræs, kæmper international top-CIO i kulissen for at beskytte vitale data
Det vigtigste for CIO hos Haas F1 er it-sikkerhed. Her fortæller han til amerikansk medie, hvordan han griber den opgave an med sikkerhedslag og en ny platform, der overvåger racerholdets globale netværk.
Computerworld
Google blokerer med omgående virkning for Huaweis brug af Android-licenser - se hvad det kommer til at betyde for dig
Google begrænser med omgående virkning kinesiske Huaweis brug af Android. Huawei vil ikke længere have adgang til tjenester fra Google.
CIO
Danske Joachim Ærtebjerg er med i toppen som CTO for Intel i EMEA - hør hans bud på it-udviklingen efter 25 år hos processor-giganten
Tech fra Toppen: Danske Joachim Ærtebjerg har arbejdet for Intel siden de lancerede Pentium-processoren i midten af 90´erne. I dag er han CTO for EMEA-området - og giver her sit bud på it-udviklingen.
Job & Karriere
"Vi var fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet. "
"Da jeg var færdig med PhD´en så var vi fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Så skulle vi bare have et nyt universitet op og køre på seks måneder. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet."
White paper
Kvartalsrapport på cyber-trusselslandskabet
I denne rapport dykker vi ned i cyber-trusselsbilledet for Q4. Vi har opsummeret statistikkerne fra millioner af trusselsforekomster observeret af Fortinet enheder i live produktionsmiljøer i hele verden. Ifølge IDC er Fortinet den mest adapterede netværks-sikkerhedsløsning, med 4,2 mio. implementerede devices. Det giver et unikt perspektiv på trusselslandskabet, som er destilleret ned i denne rapport. Download den her og få det fulde overblik.